Thursday 17 February 2011

Copenhagen Dinning Week -Restaurant Quote

I går var vi ude og spise i forbindelse med Copenhagen Dinning Week på Restaurant Quote på Kongens Nytorv. Jeg havde købt 2 billetter (á 200kr) til manden og jeg og vi så frem til en hyggelig lidt anderledes aften med 3-retters menu.
Vi fik dog lidt stres på da vi skulle ud af døren at jeg glemte at tage mit kamera med...ej hvor blev jeg ked af det. Men sådan var det. Det er måske meget godt med en lille pause fra kameraet:)
Men under alle omstændigheder kan jeg jo alligevel ikke lade vær med i det mindste at skrive hvad vi fik.

Til forret fik vi en "Krabbecocktail med wasabicreme, avocado & brøndkarse", som var flot anrettet i høje cocktailglas. Det var faktisk en udemærket starter som smagte ganske godt, selvom jeg lidt manglede en skive citron, og synes det var lidt svært at få det sidste med fra bunden af det spidse glas. Det var nogen rigtig gode mundfulde man fik med den krydrede wasabicreme, og selvom det var en meget lille portion var den rigtig god.

Til hovedret fik vi "Grillet økologisk laks på jordskokke flan med krydderurter, dampet grøntsager & sauce beurre blanc". Den blev serveret på store varme tallerkner, og laksen var rigtig godt tilberedt. Der var en lille smule revet dampede gulerod på toppen af flannen og dampede spinat ved siden af. Det var en meget fint anrettet ret. Jeg manglede bare en lille smule kulhydrater til, i form af nogen kartofler måske eller noget andet som lige kunne bidrage til mæthedsgraden. Jordskokkeflannen var også lidt skuffende, da den havde en konsistens som en omelet og smagte faktisk også som en. Så hvis jeg ikke vidste, hvad menuen bestod af, ville jeg aldrig have gættet på noget i nærheden af jordskok. Men alt i alt var det en god hovedret, men som slet ikke mættede.

Til slut fik vi en dessert "Sorbet af blodappelsin" ved siden af noget der lignede to små vandbakkelser/ småkager/ Petit Fours. Selvom sorbeten smagte godt, var desserten lidt af en skuffelse, og jeg synes det var meget let sluppet bare at servere en is, uden rigtig at gøre noget specielt udover.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften, med rigtig god stemning og god betjening. man skulle ikke vente længe for at få sin mad og tjenerne var søde. Maden var dog ikke noget at råbe hurra for ca. 3 stjerne hvis man skulle bedømme:)

No comments:

Post a Comment