Friday, 25 May 2012

Lækker dessert -Min fortolkning af Raw Food:)

Til alle mine trofaste læsere og min udholdende blog:) Jeg har savnet jer! Livet har altså taget meget af min tid, og desværre har bloggen måtte være tålmodig....Det er ikke fordi jeg har glemt jer:)
Her er en lille opskrift som undskyldning, er sikker på at det kan gøre det;)
For et stykke tid siden begyndte jeg at eksperimentere lidt med noget raw food, men var ked af at konstatere at det ikke helt var noget for mig. Jeg var super glad for tanken meeeen jeg tror at jeg er en lidt for stor madelsker til at boykotte en meget stor del madvare og tilberedningsmetoder.
Men lidt godt har jeg da fået med i kufferten, så inspireret af konceptet og tilføjet andre lækre elementer kan man få lavet noget der bare siger waw:) Ingen sukker, ingen mel, ingen mælkeprodukter, alt for godt til at være sandt:)

Denne her dessert er lavet på øjemål, så jeg har ingen egentlige mål. Men hold jer ikke tilbage for selv at prøve jer frem, det kan jo ikke skade nogen:)

Det brugte jeg:

Bund:
Dadler
cashewnødder (usaltet)
mandler (usaltet)
1 spsk kokosolie
pensles med mørkchokolade

Jordbærmouse:
1/2 pose frosne jordbær + lidt hindbær
2-3 bananer
1 spsk kokosolie
1 spsk agar agar

Chokolademouse:
Mørk chokolade
Æggehvider
Piskefløde 

Pyntes  evt. med bær og chokladestykker 

1. Blend mandler og cashewnødder groft. Udsten dadlerne og bland med. Tilsæt kokosolie og masser dejen lidt så det hele bliver godt fordelt. Det skal være en fast masse som hænger sammen. Tryk den flad i en springform beklædt med bagepapir. Smelt chokolade over et vandbad eller i mikroovn og pensel bunden med et tyndt lag. Stil springformen i køleskabet mens du laver mousene.

2. Bær tøes lidt op i en kasserole over lav varme. Agaren tilsættes og det koger op. I en skål blendes bærene med banan og kokosolie. Massen er hverken tyk eller tynd. Hælddes over bunden og stilles på køl indtil den er stivnet.

3. Mørk chokolade smeltes over vandbad. Piskefløde piskes til fløde. æggehviderne piskes stive. Chokoladen vendes i æggehviderne. Fløden vendes i chokolade- og æggehvidemassen. Når jordbærmoussen er så godt som stivnet, hældes chokolademoussen over og og det hele stilles på køl igen minimum et par timer.

Før servering tages "kagen" ud af springformen og pyntes med bær og chokolade.

Velbekomme:) 








Tuesday, 7 February 2012

Caramelized Chicken with Sweet Potatoes

Efter en laaaang pause fra bloggen kommer endelig en lille opskrift som er yderst lækker. Til min fødsesldag fik jeg en opskriftbog fra min svigermor. Creole, ja det hedder den. Altså opskrifter fra det creolske køkken skrevet af Babette (ja det hedder hun); yderst interessante og indbydende retter, med masser af fiskeopskrifter og rigelig med eksotiske frugter som kokos, mango, guava med flere.... Indtil videre har jeg prøvet 2 af kyllingeopskrifterne, den ene hele to gange endda! Ja så gode er de. Denne her er en karamelliseret kylling med søde kartofler. Jeg har ikke rigtig fundet ud af hvad jeg mener om søde kartofler endnu, men jeg eksperimenterer stadig. I opskriften skal man bruge en speciel krydderiblanding som hedder graines a roussir. Den består af bukkehorn, spidskommen og gule sennepsfrø, så jeg tilføjede bare de 3 krydderier.

Det skal man bruge:

1 kylling
2 spsk eddikke (hvidvins)
2 spsk solsikkeolie
6 fed hvidløg (hakket)
1 finthakket rød chili (eller efter smag)
salt og peber

2 spsk sukker
1/2 tsk sennepsfrø
1 tsk spidskommen
1/2 tsk bukkehorn (kan undlades)
en sjat kulør
1 foråsløg finthakket
2 løg hakket
2 laubærblade
2 stilke timian
2 spsk revet ingefær
2 hele kardemmomefrø
250 ml hønsefond
1 spsk majsstivelse (maizena)


3 sweet potatoes (i tykker skiver)
olie til stegning

1. 4-5 timer før tilberedning parteres og marineres kyllingestykkerne i hvidløg, eddikke, chile, salt og peber. Stilles på køl indtil brug.

2. Varm lidt olie op i en tykbundet gryde. Når den er varm tilsættes sukker og man rører rundt indtil sukkeren er opløst og er blevet brun. Brun kyllingestykkerne på alle sider og farv med kulør. Tilsæt forårsløg, løg og marinaden (hvidløg, chili og eddikke) og rør lidt rundt.

3. Tilsæt laubærblade, timian og vand så det knap nok dækker og lad det simre under låg i ca. 20 min.

4. Opløst maizenaen i lidt af hønsefonden og tilsæt den med resten af fonden. lad retten koge op og skru derefter ned og lad stå og simre i ca. 15 min.

5. Kartoflerne koges halvt møre i letsaltet vand i ca. 15 min. Derefter steges de i rigelig olie på alle sidder.

Server retten med de søde kartofler og garner med hakket persille, forårsløg og rød peberfrugt.

Velbekomme:)

Sunday, 4 December 2011

Cupcakes en masse!


Her kommer lige et indlæg spækfyldt med cupcakes, muffins eller hvad man nu har lyst til at kalde dem. Jeg synes selv at frostingen er alpha omega i sådan en lækkerbisken. Den sætter bare prikken over i'et og løfter selve kagen op til en højere dimension. Jeg har aldrig rigtig fuldt en egentlig opskrift på frosting men bare fyldt tingene i skålen som jeg nu havde lyst og rørte rundt indtil den fik den rigtige konsistens og smag.
De øverste her er små gulerodscupcakes med flødeostfrosting. Jeg fuldte denne opskrift på kagen, som har blogget om før, men fyldte dem ud i små muffinforme i stedet for en stor kage. Til frostingen bliver man nødt til at piske lidt smør i eller ekstra flormelis så den får en tykkere konsistens.



Det her er første gang jeg laver så mange forskellige og pynter med så meget forskelligt frosting. Det var min veninde hvis søster havde fødselsdag; hun spurgte pænt om jeg ikke havde lyst til at lave lagkage til hende. Hun havde smagt en lagkage jeg havde lavet på et tidspunkt og syntes den smagte fantastisk (quote:hende). Det ville jeg selvfølgelig gerne og jeg foreslog at det skulle være cupcakes i stedet, da jeg synes de er så festlige og flotte. Jeg havde også lyst til at eksperimentere lidt med dem, så det var en udemærket mulighed:) 
Jeg lavede nogle chokoladecupcakes som jeg har lavet før her, blåbærcupcakes som jeg fandt på Sarah kager's blog (skiftede de frosne bær ud med friske), og en vanilieudgave, hvor jeg bare undlod blåbærene og tilsatte brunfarin istedet for halvdelen af sukkeren. derudover kom jeg en chokoladeoverraskelse i, ved at begrave en stykke chokolade inde i hver cupcake inden de blev bagt i ovnen.
Som froting lavede jeg en blåbærfrosting med kvark og flødeost, en hindbærfrosting med flødeost og smør, en citronfrosting med flødeost og smør og en pebermyntefrosting hvor jeg brugte pebermyntesirup. Som sagt var det bare øjemål og så til de fik den rigtige konsistens. Så var det bare om at pynte løs, til det havde jeg en masse forskelligt krymmel, chokoladespåner, blåbær og farvet glasur på tube, og selvfølgelig et stort tyl med forskellige mundstykker.

Her ses blåbærkagerne med de friske blåbær. De smagte skønt 

 




De nederste billeder er fra nogen cupcakes jeg lavede for et stykke tid siden. Det er igen den samme lækre chokoladekagedej jeg plejer at bruge, indeni en lækker pebermyntetrøffel og øverst pyntet med pebermyntefrosting. Selvom jeg ikke havde udstyret tilrådighed så jeg kunne gøre dem flotte, var de lækre saftige og fuld med smag.

Her kan man se trøffelfyldet, som faktisk er meget simpel at lave. Det er almindelig chokoladetrøffel hvor fløden har fået lov til at stå og trække med en masse pebermynte. Måden jeg fyldte den i kagerne var at lave en lille udskæring (hul) i kagerne, hvorefter jeg fyldte hulet ud med trøffelen. Så kommer man det lille stykke kage, man har skåret væk, ovenpå fyldet, så man får en flot forhøjning og pynter med frostingen tilsidst.


For spørgsmål til nærmere opskrifter skriv endelig:)
Velbekomme og fortsæt god søndag:)

Saturday, 3 December 2011

Oksekødsfad m. aubergine og selleri

Denne ret er et alternativ til langsomligt simremad. Det går hurtigere i ovnen:) Jeg havde et stykke kød i fryseren som jeg ikke kunne huske hvad var. Det var meget magert, så det skulle tydeligvis bruges til en eller anden gryderet. Jeg havde også en aubergine liggende, der skreg på sit sidste og tryglede mig om at blive gjort til en eller anden form for nytte, inden den skulle tage sin sidste vejrtrækning. Så jeg fandt på sådan et altmuligt-fad serveret med kartoffelmos og en lækker salat med granatæble, mango og gedeost. Auberginen fik gjort sit arbejde, og særdeles godt endda, så godt at den faktisk var rimelig essentiel!

Det skal man bruge:
500g oksekød i 2x2cm tern, evt klump
2 løg i tern
4 fed hvidløg i grove stykker
ca. 5 stængler bladselleri i mindre stykker
1 aubergine i tern
1 grøn peberfrugt i tern
1 dåse hakkede tomater
vand + okseboullionterning
salt og peber


1. Smid kødstykkerne i et ovnfast fad og krydr med salt og peber og en sjat olie. Kom i ovnen på 250grader indtil de har afgivet deres væske.

2. Tilsæt løg, hvidløg og bladselleri og kom fadet tilbage i ovnen ca. 15 min til væsken er fordampet.

3. Tilsæt aubergine, peberfrugt og tilbage i ovnen igen til de også er blevet bagt men peberfrugten stadig har en lille smule bid i sig.

4. Tilsæt tomaterne og vand så man lige får det hele fra dåsen med. Vand, hvad der svarer til 1,5 dåse rørt med bouillonen. Salt lidt igen, og stil tilbage i ovnen og lad retten koge godt op og saucen er kogt ind til det halve.

Server med kartoffelmos eller ris og en lækker salat.
Velbekomme:)

Friday, 25 November 2011

Æbler!

Som jeg lovede i sin tid (det er snart meget lang tid siden), ville jeg skrive om alt det jeg ville få ud af de æbler vi havde samlet på Pometet til store æbledag. Udover alle de æbler vi fik samlet der, høstede vi alle de æbler vi kunne komme til fra mine forældres 3 æbletræer. Ja, det blev til ret mange æbler, hvor halvdelen af dem ligger pakket ned i kælderen til den lange vinter:) Den her lækre gammeldags æblekage blev lavet udfra al den æblemos der blev tilbage efter jeg for første gang havde begivet mig ud med min saftkoger som jeg har erhvervet mig på en af mine ture til Lithaun. Jeg lavede æblesaft:) Ikke most, ikke juice, men saft:)


Flasken er fra en most jeg købte engang i Irma. Saftkogeren består af 3 dele, eller faktisk fem hvis man tæller låg og slange med:) Som man kan se på billedet består den af 3 gryder ovenpå hinanden. I den nederste skal man fylde op med vand, Den midterste er der hvor saften bliver sigtet ned fra den øverste gryde som er en si hvor æblerne eller en anden frugt bliver placeret.   fra den midterste  gryder er der ydermere et lille hul med en slange så man kan tappe sin saft ud af gryden og ned i sine flasker.
Hvis man ikke vil smide "resten" af æblerne ud, hvilket jeg klart vil anbefale ikke at gøre (mosen kan bruges til mange lækre opskrifter), så skrælles og udkernes æblerne før de kommes i den øverste "gryde" sigte. På den måde får man en "ren" mos uden skræl og kerner.


Mosten som i kan se på nederste billede, blev brugt til trifli, babymad som blev frosset ned i små portioner og æblecupcakes med æblefrosting (som jeg desværre ikke har noget billede af:( )

Den lækre lidt syrlige saft som blev nydt afkølet med et par isterninger.

Jeg havde kun 3 flasker til rådighed så der blev en lille sjat saft tilbage som desværre ikke fik lov til at slippe. Den blev kogt ind med en vaniliestang og lidt sukker til en lækker æblesirup, som gjorde underværker til den lækre ostetallerken med 4 forskellige slags franske oste og en spansk.


Friday, 11 November 2011

Kartoflens mange ansigter: Pommes Sarladaise & Roasted Potatoes

Solanum tuberosum det latinske ord for Kartofler, potatoes, pommes de terre, batata, tartufolo, patata, bulvės... og jeg kunne blive ved....Alle det samme ord for en af de mest kendte og brugte knolde i verden. Den skulle efter sigende stamme fra Andesbjergene, eller der blev den i hvertfald fundet. For et par år siden var min mand en tur til Bolivia, hvor han (nok ikke særlig lovligt) tog et par kilo forskellige slags kartofler med. aspargeskartoffellignende kartofler bare i viollette eller små nye lyserøde nogen af slagsen. Smukt mønstret indeni, helt fantastiske. Og dejligt smagte de også. Så dejligt at vi besluttede at gemme nogen for at spire og plante dem ud (nok heller ikke særligt lovligt) men hush, det siger vi ikke til nogen:) Det ironiske af det hele var så, at de smukke planter vi fik ud af det med de flotte violette blomster stod så flot så flot ude i urtehaven, indtil en dag fårene hos mine forældre var sluppet ud af deres territorium og spist alt hvad der fandtes af flotte grønne planter! Neej hvor var det bare en ulykke dag og min mand forbandt da også de satans får og håbede at de ville ryge i helvede efter de var blevet slagtet og spist! Det var så historien om de fortabte kartofler....
Nå men for at komme tilbage til nuet....Hvad skulle vi gøre uden kartoflen? Uden flødekartofler, kartoffelmos, pommesfritter, brune kartofler, nye kogte kartofler, kartoffelsuppe, chips, fyldte kartofler, hasselbach kartofler, bagt kartoffel og jeg kunne endnu engang blive ved i det uendelige! Jeg elsker kartofler i alle dens forklædninger og har faktisk svært ved at finde min ynglings. De her to opskrifter er dog en god tilnærmelse på mine favorit kartofler som tilbehør eller som nipse mad. Den franske udgave er hvidløgsstegte kartofler stegt i andefedt, den anden er en engelsk udgave kogte dernæst bagte kartofler i rigelig olie. Ingen af dem er særlig kaloriefattige med dælme om de smager godt! De franske fik vi sammen med en gang laksesteaks og blomkålspuŕe. Jeg har kun en ting at sige...smid aldrig andefedt ud!


Pommes Sarladaise:

2 store bagekartofler skåret i tern på ca. 2x2cm
2 spsk andefedt
6 fed hvidløg (halvdelen presset halvdelen hakket fint)
et lille bundt persille hakket
rigeligt salt


1. Kog kartoffelternene halvt møre i rigelig saltet vand. 
2. Varm andefedten op i en tykbundet høj pande (eller gryde) og steg kartoflerne sprøde på alle sider. Vend dem jævnligt.
3. Tilsæt hvidløg og lad det hele snurre sammen et par minutter. Tag af varmen og vend persillen i. Salt godt og vupti har du muligvis de bedste, lækreste kartofler.


 

Roasted Potatoes:

Så mange kartofler man kan spise.
masser af vegetabilsk olie (raps eller solsikke)
et drys friskhakket rosmerin
rigeligt salt
peber

1. Kog kartoflerne i deres skræl så de lige præcis er blevet mørre.
2. Med en gaffel "rives" skrællen af kartoflerne så der dannes fordybninger i kartoflen. Det gør ikke noget hvis der sidder lidt skræl på.
3. Kom kartoflerne i et ovnfast fad og overdyng dem med olie, salt og krydr med rosmerin og peber. Bagt dem i ovnen på 200grader varmluft til de er lækre gyldne og sprøde.

Velbekomme!

Tunbøf på bund af perlespelt/jordbærsalat toppet med wasabi/avocadopuré



























Jeg har altid haft lyst til at prøve mig med tunbøf, da den jo ikke er helt som andre fiske. Dejlig rød og fast i strukturen og smager næsten som en lækker mør bøf, bare endnu mere mør! I foregårs var manden forbi torvehallerne og kom overraskende nok hjem med to lækre tunbøffer og en buket roser. Så bliver man da glad:) Tunbøfferne var ikke så billige (omkring 300kr kiloet), så jeg blev faktisk lidt nervøs over at skulle tilberede dem, hvis nu det skulle gå galt. Men det endte da ganske godt, selvom gemalen syntes at det var et lidt for fimset måltid:)

Det brugte jeg:

Tunbøffer:
2 tunbøffer
1 presset fed hvidløg
1 spsk revet ingefær
lidt hakket rød chili
saften af en 1/2 citron
en sjat soya

Perlespeltsalat:
2 dl kogt perlespelt (følg anvisningen på pakken)
1 æble
1 stængel bladselleri
en lille håndfuld jordbær
1 lille forårsløg'
en god sjat olivenolie
et sqeeze citron
1 tsk honning
salt

Wasabipuré:
1 avocado
1/2 moden tomat
1 lille fed hvidløg
1 tsk wasabi

pynt med brøndkarse


1. Mariner tunbøfferne i ca. 1/2 time med alle de nævnte ingredienser i køleskabet.

2. Hak alle grøntsagerne til salaten fint og bland med den kogte perlespelt og dressingen.

3. Blend alle ingredienserne til wasabipuŕe.

4. Steg tunbøfferne 3 minutter på hver side i lidt smør og olie og anret dem på en bund af perlespeltsalat og top med lidt wasabipuré og pynt med brøndkarse.

Velbekomme:)

Wednesday, 9 November 2011

Lime-, koriander- og chilimarineret laks i kokos




























For et stykke tid siden købte jeg en stor pose laksefilletter på frost. Filletterne var vakuumpakket enkeltvis og jeg tænkte at det nok va meget rart at have sådan nogen liggende i fryseren som man lige kunne tø op når man fik brug for at lave noget hurtigt på en hverdag. Det skulle så vise sig at være det dårligste køb ever! Jeg prøvede at stege nogen på normal vis, og de viste sig at være tørre kedelige og næsten smagsløse. Jeg har så haft dem liggende i fryseren i snart 1/2 år nu og synes stadig ikke at jeg skal smide dem ud. Så forleden prøvede jeg igen. Denne gang i et fad marineret en times tid og overhældt med kokos, og mon ikke de blev en succes! Det var åbentbart sådan nogle tørre kedelige laksefilletter skulle behandles; Overdynge og kamouflere dem med en masse krydderier og masser af smag. Det blev tilgengæld en overraskende god ret som jeg serverede med ris. Man kan selvfølgelig sagtens bruge andre fisketyper eller endda frisk laks.

Det skal man bruge (3-4 personer):

4 laksefilleter
2 presset fed hvidløg
1/2 finthakket rød chili
1 tsk friskrevet ingefær
saften fra en lime
1 spsk friskhakket koriander
1 lille forårsløg
salt

1 pose sugarsnaps
1 dåse kokosmælk

tilbehør: ris

1. Bland alle krydderierne og gnid laksestykkerne godt ind i dem. Kom dem i et ovnfast fad og lad dem stå og marinere en 1/2-1 times tid i køleskabet.

2. Kom sugarsnapsene over laksefilletterne i fadet og hæld kokosmælken over.

3. Steg i ovnen ca. 20-30 min ved 200 grader. Server fisken med ris.

Velbekomme:)

Saturday, 5 November 2011

Citronglaseret Kylling

For et par dage siden havde jeg pigerne på besøg for at fejre min og min venindes fødselsdag. Jeg ved godt at det er ca. en måned efter min rigtige fødselsdag, men det er jo svært at finde en dag man alle kan når det afhænger af 4 mennesker. Men langt om længe blev det til noget og vi fik en lækker tre-retters menu, som jeg desværre ikke nåede at tage billeder af:( Jordskokkesuppe, fondue og lækker lagkage. Da vi nåede til lagkagen lå vi alle på sofaerne og kunne ikke rigtig trække vejret:)
Nå, men for at nå frem til dagen opskrif, t, så fik jeg jo også en masse dejlige gaver, deriblandt Gordon Ramsay og Jamie Olivers kogebøger (Middag med muligheder og Jamie's kogebog). Dem blev jeg bare SÅ glad for, og i dag da jeg fik mine søskende besøg gav jeg min yngste søster lov til at vælge den ret hun helst ville have vi skulle lave. Det blev til denne her lækre saftige citron kylling fra Ramsays bog, som helt sikkert skal laves igen. Jeg vil nok mindste mængden af citron til kun 1 næste gang, da den bitre eftersmag af skallen var lige lovlig stærk. Ellers En super ret. Jeg lavede en jordskokke/kartoffel-mos med forårsløg og lynstegte herricot verts og sugar snaps ved sammen af.

Det skal man bruge (5 personer):

Citronglaseret Kylling:
1,5 kylling parteret
1 helt hvidløg skåret på tværs
3 kviste timian
salt og peber
smør til bruning

En god sjat balsamico eddikke
4 spsk honning
4 spsk soja
1-2 citroner skåre i tynde skiver evt. på mandolinjern.
en god sjat vand

Hakket persille til garnering.

1.Gnid kyllingedelene ind i salt og peber og brun dem på alle sider i smør med timain kvistene og det halverede hvidløg. Gør det evt. af flere omgange hvis du ikke har en stor nok gryde.

2. Hæl balsamico ved og lad den koge ind til det halve.

3. Tilsæt soja og honning og ryst gryden lidt så det fordeler sig godt over det hele.

4. Tilsæt en stor sjat vand og citronskiverne og lad retten simre lidt til kyllingen er mør og væsken er reduceret.

5. Fisk kyllingestykkerne op af gryden og server i fad med et drys hakket persille. Jævn saucen og server til med jordskokkemos og lynstegte eller dampede bønner.

Velbekomme:)

Monday, 24 October 2011

Mad fra Libanon.

På grund af alt det flytteri, som jeg føler ikke rigtig har ende, har jeg været meget bag ud med at poste alle de lækkerier jeg står med i køkkenet når tiden tillader det. Det er specielt de libanesiske retter jeg plejer at udskyde lidt. Men nu synes jeg at i skal se lidt af dem. Så jeg tænkte, jeg bare ville uploade nogle billeder af retterne, og hvis nogen af retterne skulle friste, kan man bare spørge efter opskriften:) Ellers kan man bruge dem til inspiration...

  

Det her er en varm "salat", som hedder foul (hestebønner). Foul bliver spist som sen morgen ala brunch, enten blev alle grøntsagerne integreret i retten eller ved siden af så man selv kan sammensætte som man behager. Den består af hestebønner og kikærter som bliver lækkert beklædt med en dressing af olivenolie, pebermynte, hvidløg og citron.
Her serveret med det arabiske durumbrød.

Det skal man bruge (2 personer):

1 dåse foul, den libanesiske eller palæstinesiske udgave (halv kikærter, halv hestebønner) -fås hos samtlige grønthandlere
1 mellemstort fed hvidløg
saften fra en halv citron
en god sjat god olivenolie (måske 2-3 spsk.)
1 tsk salt

1 lille håndfuld hakket bredbladet persille
1 tomat i små tern
1 forårsløg finthakket
en stilk pebermynte hakket

1. Varm dåsens indhold op i en kaserole og lad bønnerne lige småsimre et par minutter.
2. Imens hakkes alle grøntsagerne.
3. I en passende skål presses hvidløgsfedet. Citronsaften, olivenolie og salt tilsættes.
4. Bønnerne tilsættes marinaden (uden væsken). De masses blidt så marinaden kommer godt ind i alle hjørner. Dette gøres bedst med en morter. Det skal ikke være til mos, men som på billederne.
5. Grøntsagerne tilsættes og der smages til med salt og citron.
Server varm/lunken med arabisk durumbrød.































Denne ret hedder Maaloube, som betyder "vendt". Grunden til navnet er, at risene efter de er færdigkogte i gryden i kyllingefond med kyllingen, aubergine og kartofler (evt. blomkål), bliver vendt ud i et fad. Den bliver typisk spist med en lækker tomat/løg salat eller med yogurt.

Her kommer opskriften (4-5 per.):


Kylling+fond:
1 hel kylling
1 løg
2 laubærblade
et par kardemomme kapsler
et par hele nellikker
salt og peber

Ris:
4-5 kartofler skåret i skiver og saltet
1 aubergine skåret i 1-1,5cm runde skiver og saltet
olie til friturestegning
1 hel kogt kylling
500g basmati ris
1liter kyllingefond
1 magi tern (kylling)
salt og peber

1. Start med at partere kyllingen i 8 stykker. Kog den i rigelig vand. Skum af og tilsæt løg, laubærblade, kardemomme, nellikker, salt og peber. Kog kyllingen mør. Si fonden fra og opløs magiternet i. Gem til senere brug.

2. Læg risne i blød i lunken vand i minimum 1/2 time. Jo længere man lægger ris i blød jo mindre vand skal man bruge til kogning og jo mere "løse" bliver de i den færdige ret.

3. Friturekog kartoflerne til gyldne og stil til side. Friturekog aubergine til gylden og stil til side.

4. I en stor tykbundet slip-let gryde kommes kartoflerne nederst i gryden. Den kogte kyllingen kommes ovenpå, derefter de stegte auberginer. Risne skylles flere gange under vandhanen indtil deres vand bliver klar. Risne kommes i gryden som det sidste lag. Der smages til med salt og peber og fonden hældes over til den lige akkurat eller knap nok dækker risne. gryden rystes lige engang så risne kommer godt ned i lagene.

5. Skru op for komfuret til kogepunktet og lad risne koge i 5-10min, skru ned for varmen og lad dem stå under låg og klare sig selv indtil al vandet er absorberet/fordampet og risne er gennemkogte med stadig lækre løse uden at være klumpede.

6. Tag et fad større end grydens diameter, læg det over gryden som et låg og vend grydens indhold ud på fadet. Server straks med en god tomatsalat, tzaziki, eller bare yogurt natural:)

Velbekommen:)





























Det her er endnu en sen morgenmadssalat som er lavet på modne tomater, feta og forårsløg toppet med tørret pebermynte, salt og olivenolie. Faktisk så er det en nem udgave af små "osteboller" kaldet shanklish, som er drænet yogurt rullet til små kugler med tomat, løg og forskellige krydderier.

Opskrift:

Feta ( jeg plejer at købe i grønthandleren en stor "dåse"/pakke hvor der er sådan nogle runde fetaoste i, jeg tror der nok er tale om 250g per ost, men bruger i hvertfald en halv af dem. så ca. 125 g) smuldret.
2 gerne modne tomater
1 lille forårløg
ca. 3 spsk god olivenolie
1 tsk tørret pebermynte
salt

Den smuldrede feta fordeles på en tallerken. Forårsløget hakkes fint og fordeles over. Tomaterne hakkes i små firkanter og kommes over som sidste lag. Der saltes, "olies" og drysses med pebermynte. Server med arabisk durumbrød eller server den som tilbehør til et større måltid:) Velbekomme!



Den her er en rigtig lækker fyldt laks som er libanesisk inspireret. Man plejer sædvanligvis at bruge hvid fisk, da laks ikke er særlig udbredt i Libanon og ellers er meget dyrt at købe. Den hedder Samake Harra som betyder "stærk fisk". Navnet kommer af dens fyld som er en blanding af en masse koriander, hvidløg og chili. Der er ikke rigtig nogen mål når jeg laver fyldet, men jeg skal alligevel forsøge mig.

Det skal man bruge:

1 hel laks
2 spsk blødt smør
en stor håndfuld hakket frisk koriander
1 hakket rød chili (efter smag)
hvidløg en masse, afhængig af fiskens størrelse, men vil sige sige 5 store fed (presset)
salt og peber
1 økologisk citron skåret i tynde skiver.

1. Vask laksen og dup den tør. Salt den godt ude og indvendigt. Skær nogen fordypninger gennem laksens skind så citronskiverne kan presses ind.
2. Bland de øvrige ingredienser til fyldet i en skål. og fordel det inde i laksen.
3. Steg fisken i ovnen ved ca. 220 grader i omkring 30-40 min (afhængig af størrelsen). Den må ikke få for meget, så bliver den tør og kedelig.

Server med en lækker syrlig salat og hjemmelavet pommes fritter:)
Velbekommen.

Her et billede af fyldet. I må undskylde den dårlige kvalitet.


De her rullede vindrueblade er helt sikkert en favorit. Det  er ikke en ret man bare lige begiver sig ud i, da den kan tage flere timer at tilberede. Normalt vis sidder man aftenen før og ruller dem og først dagen efter tilbereder dem. Man kan lave den i to forskellige udgaver en vegetarisk og en med kød. Den her er med kød, som jeg selv er mest vild med. Bladene bliver fyldt med en ris og kød blanding, bliver trykket sammen i en gryde meget tæt og kogt med kød stykker og diverse grønt.


Det skal man bruge (ingen rigtige mål):

En god stak vindrueblade (kan købes færdigkogte ellers pluk dem i haven og kog dem selv)

Fyld:
ris (afhængig af hvor mange blade man har)
hakket oksekød (halvt så meget som ris)
lidt hakket persille
salt
peber

Gode stykker kød med ben f.eks kalvebryst eller lammeriben/bryst gerne lidt fede
1 løg
et par laubærblade
nellikkefrø
kardemommefrø

evt:
et par kartofler og gulerødder skåret i ringe
1 løg skåret i ringe

1. Kog vindruebladene i rigelig med saltet vand. Sæt dem til afkøling på en si.

2. lav fyldet imens ved at blande alle ingredienser til noget der minder om en fars. Jo mere kød jo mere gavmild er man;)

3. Sådan her bliver de rullet... kom fyldet på i midten af bladet så de kan formes som små fingre. fold siderne ind mod midten:


Start nedefra med at folde til det bliver en rulle på størrelse med en finger


Og her er de klar til at blive linet op i en gryde...


4. I en tykbundet gryde koges kalve/lammebenene 3/4 møre. Først koger man op, skummer af og derefter tilsætter løg og krydderier. Man kan bruge en trykkoger så går det hele meget hurtigere:) Men husk at man ikke behøves at koge kødet helt mørt, da det skal koges med vindruebladene også. fonden fra kødet gemmes.

5. I en tykbundet gryde anrettes halvdelen af kødet nederst i gryden. Ovenpå de ringskåret grøntsager. Derefter begynder man med vindruebladerullerne. De skal lines op side om side MEGET tæt, nærmest trykket sammen. De skal helst ikke have plads til at gå fra hinanden når de koger. Man liner dem op lag på lag i forskellige retninger og til sidst allerøverst den sidste halvdel af kødet.

6. Tilsæt fond fra kødet til det dækker halvdelen af grydens indhold og tag en tallerken som passer til grydens diameter og pres ned mod grydens indhold. Det er vigtigt at der kommer noget vægt på fra oven så vindruebladerullerne ikke går fra hinanden under kogning. kom evt noget ekstra tungt oven på tallerkenen.

7. Kog op, kom låg på og skru ned og lad gryden simre et par timer til vindreuebladene er blevet møre og ikke hårde at bide over. Tilsæt evt lidt ekstra fond hvis du føler at gryden er ved at tørre ud.

8. Vend grydens indhold ud på et dybt fad. Pas på! Gør det med omtanke og pas på den resterende væske ikke sprøjter ud over det hele. 

9. Server med arabisk brød og spis gerne af fadet allesammen mens i dypper brødet ned i sovsen.

Held og lykke og velbekomme:)