Monday 7 February 2011

Teaparty chokolade cupcakes m. hindbærfrosting


To gange har min barndomsveninde holdt en old-fashion engelsk tea party hos hende for en gruppe piger, deriblandt mig selv, som elsker cupcakes, minced pies, sandwiches, te og alt hvad der ellers høre med til en engelsk komsammen. Til den første af disse teselskaber lavede hun en rigtig lækker chokolade cupcake men butter cream frosting. Den smagte bare herligt af alt hvad man kan ønske sig af en rigtig chokolade kage. I dag i anledning af min mands fødselsadag valgte jeg at lave min egen lille udgave af den, hvor jeg bl.a tilføjede ekstra mandler og chokolade stykker. Jeg skiftede også butter cream ud med en hindbærfrosting. Det blev en rigtig lækker kombination:)
Kig eventuelt nærmere på min venindes for nyligt oprettet blog, hvor hun laver nogen fantastiske illustrationer, som en del af hendes freelance arbejde.


Det skal man bruge (ca. 24 stk):

225g smør
220g sukker
200g brunfarin
4 store æg
275g kærnemælk
220g mel
1,5 tsk. bagepulver
1,5 tsk vanilie
250 g smeltet mørk chokolade
50g mandler (kan undværes)
50g hakket mørk chokolade (kan undværes)

Hindbærfrosting (til ca. 12 stk):

1 lille håndfuld hindbær
150 g flødeost
1 spsk smør
1 tsk vanilie
2 spsk flourmelis

1. Pisk smør, sukker og brunfarin til en ensartet masse.

2. Tilsæt æggene et ad gangen under kraftig omrøring.

3. Tilsæt kærnemælken og pisk yderligere.

4. Bland mel med vanilie og bagepulver og tilsæt lidt ad gangen under omrøring.

5. Vend til sidst de hakkede mandler og chokolade i dejen og fordel i muffinforme

Bag i ca. 15-20 min ved 200grader -ikke varmluft.

Pisk alle ingredienserne til frosting og fordel ca. en spsk på hver cupcake efter de er afkølet. Pynt evt. med et hindbær til ekstra fryd for øjet:)

Velbekommen!

No comments:

Post a Comment