Showing posts with label Suppe. Show all posts
Showing posts with label Suppe. Show all posts

Wednesday, 29 August 2012

Lidt lækkerier....

Så har jeg igen været yderst dårlig til at få lidt gang i opskrifterne på min blog, hvilket jeg selvfølgelig er meget ked af.
Jeg har derfor samlet lidt billeder som jeg vil oploade uden nærmere opskrifter. Man er velkommen til at spørge mig om detaljeret opskrifter og dem vil jeg selvfølgelig give jer:)

En lækker ratatouille linet fint op i et fad tilberedt i ovnen. Blev inspireret af filmen ratatouille og havde længe gået og drømt om selv at lave en lige så flot en som rotten! Den består af tynde skiver af tomat, squash, auergine og løg som fik lov til at simre i en simepl tomatsauce. Den blev serveret som tilbehør til en lækker dorade fisk, også kaldt for guldbars.


En lækker farverig salat, bestående af forskellig salat, kalamata oliven, hindbær, appelsin filletter, avocado, druer og forårsløg. Blev så vit jeg husker serveret sammen med en omgang flødekartofler og ovnstegt kylling:)






En cremet jordskokkesuppe, toppet med hjemmelavede hvidsløgscroutoner, rødbedesaft, persille og en stegt pølse (som jeg ikke lige kan huske hvad var for en).




"Chicken stew with ginger" taget fra min Creole opskriftbog skrevet af Babette:) En rigtig lækker ret, hvor kylling bliver brunet i caramalliseret smør og derefter får lov til at simre i en lækker krydderiblanding bestående af blandt andet, skallotteløg, timian, persille, hvidløg, stærk chili, nellikker og ikke mindst ingefær!


Sidst men ikke mindst en ovnbagt dorade, serveret med tynde sprøde hjemmelavede kartoffelsticks, hjemmelavet aiole og en mango-, fennikel- og tomatsalsa:)

Velbekomme, og skriv endelig for nærmere opskrifter:)

Friday, 12 August 2011

Cremet tomatsuppe m. basilikum

I går havde jeg 3 skønne piger på besøg til iftar. Vi lavede en 3-retters lækker menu sammen, hvor jeg stod for denne lækre cremede tomatsuppe til forret og pandekager med vanilje is og hjemmelavet jordbær-blåbær marmelade til dessert. Ellers lavede vi barbeque marineret kyllingelår med bagekartofler og tabouleh til hovedret. Mmm hvor smagte det hele bare godt, og selskabet var jo endnu bedre:)

Her er opskriften på den tomatsuppe jeg biksede sammen. Det er selvfølgelig bedst at undlade dåse tomaterne og skifte dem ud med lækre aromatiske tomater evt. fra haven, når du det er sæson:) Jeg serverede suppen med lækre naanbrød jeg havde lavet dagen før. Opskriften på dem følger.

Det skal man bruge (4-5 personer):

1 stort eller to små løg
3 fed hvidløg
4-5 mellemstore modne tomater
1 dåse hakkede flåede tomater
en god håndfuld frisk basilikum
1 cremfine
ca. 1/2 l hønseboullion
salt og peber

Hak løg og hvidløg fint og sauter i en gryde. Hak tomaterne i mindre stykker og tilsæt sammen med hakket basilikum. Når tomaterne er blevet bløde tilsættes de flåede tomater og boullion. Lad det hele koge op og skru lidt ned for varmen og lad det simre i nogen minutter. Blend suppen med en stavblender og tilsæt derefter fløden. Lad suppen simre igen i yderligere et par minutter. Smag til med salt og peber.
Server med lækkert brød eller croutoner.

Velbekommen:)

Tuesday, 19 October 2010

Cremet Svampesuppe m. østershatte og kantereller

Udover min fødselsdag er svampe det jeg glæder mig allermest til i efteråret. Jeg har kun nået at plukke svampe en gang i år og det er lidt forsent at tage ud nu. Men så priviligeret vi er kan man jo bare tage i supermarkedet og købe hvad man har brug for:)
Jeg fandt nogen kantereller og østershatte i føtex og fik lyst til at lave en lækker cremet svampesuppe.

Det skal man bruge:

1/2 bakke østershatte
1/2 bakke kantereller
1 lille rødløg
1 lille gult løg
1 spsk smør
4 fed hvidløg
en håndfuld blandet krydderurter (timian, persille og lidt rosmerin)
3/4 l  hjemmelavet kyllingefond eller bouillon
1/4 l madlavningsfløde (18%)
1 spsk maizena blandet op med lidt mælk
Salt og peber

1. Hak løgene og hvidløgne fint og steg i smøren indtil de får lidt farve.

2. Rens imens svampene for evt. jordrester. Dette gøres bedst med en lille børste, da man helst skal undgå vand når man renser svampe. Hvis de er alt for beskidte fugtes børsten med lidt vand. Svampene skæres i mindre stykker og tilsættes.

3. Lynsteg ved høj varme i et par minutter og tilsæt de hakkede krydderurter. Steg yderligere et par minutter.

4. Tilsæt nu kyllingefonden og fløden og lad suppen koge ved svag varme i ca. 15 min.

5. Jævn til sidst suppen med maizenablandingen og smag til med salt og peber. bliver suppen for tyk eller tynd kan den reguleres med fond eller mere maizenablanding. Server svampesuppen med et drys persille og hvidløgsbrød.