Thursday 17 February 2011

Nudler m. grøntsager i sursød-sauce og teriyaki-kylling m. sesam


I dag anede jeg ikke hvad vi skulle have til aftensmad. Selvom jeg har haft en fridag har jeg slet ikke orket at tænke på noget. Så jeg spurgte min mand om han kunne give mig et godt forslag eller noget inspiration. Hans ønske var noget med nogen nudler og sursød-sauce og noget kød:) Så jeg biksede denne ret sammen som er en blanding af noget kinesisk med nudlerne og den sursøde-sauce og japansk med teriyaki-kyllingen, som blev rigtig lækker karamaliseret, og de lynstegte grøntsager. Det mindede mig lidt om en sund chinabox:)

Det skal man bruge:

500g kyllinge inderfillet
2 spsk. mel
knivspids salt
teriyaki-sauce
sojasovs
sorte sesamfrø

Hvad man har lyst til af grøntsager, jeg brugte:
hvidkål skåret i tynde strimler
1 løg
broccoli i små buketter
2 gulerødder i stave
ca. 5 champignoner skåret i kvarte
1 peberfrugt (halv gul, halv rød)
sursødsauce (købt færdiglavet i føtex)

nudler
olie
sojasovs

1. Forbered grøntsagerne. Vend kyllingefilletterne i mel blandet med salt, og steg dem på begge sider i en pande.

2. Svits løg til de bliver lidt bløde og tilsæt gulerødderne. lav em snurre sammen i nogen minutter. Tilsæt hvidkål og lad det svitse med med i yderligere et minut. Tilsæt broccoli, peberfrugt og champignon og lynsteg. Tilsæt sursød-sauce og lad det simre i nogen minutter mere.

3. Når kyllingestykkerne er gennemstegte hældes teriyakisauce ud over. Melen som inderfilletterne er vendt i, gør at sådan at teriyaki-saucen klæber sig fast til dem på en karamaliseret måde. hæld også lidt soja udover, og vend det hele godt sammen. Drys med sesam udover inderfilletterne.

4. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Si vandet fra og kom dem tilbage i gryden. hæld lidt olie og soja udover dem, så de ikke klæber sammen.

5. Anret kyllingefilletterne og grøntsagerne med den sursøde-sauce over nudlerne på en tallerken og server med spisepinde. Velbekommen:)

3 comments: