Wednesday, 28 September 2011
Bagt Æble m. honingristet rugbrød- mandeldrys
Selvom vi tog ud og spiste, da vi var færdige fra Pometet, kunne jeg da ikke vente med at lave lidt lækkert med et par æbler fra min fangst:) Så det blev til en lille sund dessert/natmad, om aftenen da vi kom hjem.
Jeg havde noget halvgammelt rugbrød liggende, som var begyndt at blive kedeligt. Det forvandlede jeg om til en lækker drys, som jeg dryssede på æblerne og servede sammen med cremefraiche. Rugbrødsdrysset egner sig også rigtig godt som müsli på f.eks yogurt.
Jeg prøvede også to forskellige æbler, nemlig en rød gråsten og et aroma æble. Mums de var lækre begge to, selvom æblet faldt lidt sammen da jeg skulle få det over på tallerknen:)
Til 2 personer:
2 halvsyrlige æbler, f.eks Gråsten eller Aroma
2 skiver rugbrød
1 spsk brunfarin
1 spsk honing
10 mandler
cremefraiche
1. Skyl og tør æblerne. Pak dem ind i sølvpapir og kom dem i et ovnfast fad. Bag i ovnen dem i ovnen ved varmluft i ca. 15 min på 180 grader (afhængigt af hvor bløde man kan lide dem).
2. Hak rugbrøden og mandler fint. Smid dem på en tør pande sammen med brunfarin og honning og rist dem ved høj varme et par minutter under konstant omrøring. Skru ned for varmen og rist videre i ca. 5 min under stadig omrøring.
Stil til afkøling på et stykke bagepapir.
3. Server de bagte æbler med drys og en lille klat cremefraiche.
Mums!
Labels:
Æbler,
Den Søde Tand,
Sund Snack
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Uhmmm, det lyder skønt, som du kan se på min blog, er jeg også glad for hjemmelavet rugbrødsdrys som jeg netop har lavet en stor ny portion af( i min er der også kanel som sikkert vil klæde æblet godt tror jeg), Glæder mig til at afprøve det.
ReplyDeleteKh Sara
Hej Sara,
ReplyDeleteJa det var simpelthen bare så lækkert. Jeg brugte også resten af den som drys på min A38 dagen efter. det var virkelig godt! Er sikker på at kanel vil sætte prikken over i'et:)
Mvh
Mariam