Thursday, 14 October 2010

En krydret efterårsdag -Chicken wings Biryani

Biryani er en af de mest populære indiske ris-retter. Hvis man smager den finder man ud af hvorfor! Den har en delikat smag af friske krydderier og risen har de flotteste farver (grøn, gul og hvid -kan ikke ses så godt på billedet). Biryani er noget for både smag, duft og syn! Jeg bor i et lejlighedskompleks hvor jeg har mistanke om der bor en del fra anden etnisk baggrund. I dag skulle jeg ud og gå en tur og kunne simpelthen ikke modstå alle de dejlige dufte der kom fra naboernes køkkener. Det var bl.a dufte fra de indiske og pakistanske krydderier, som jeg bare blev nødt til at spise selv. Kender i det når man har lyst til at banke på folks dør og spørger om man må smage noget af deres mad? Sådan har jeg det tit:) Plejer dog bare at gå hjem og eksperimentere selv...
Man kan lave ris-retten med forskellige slags kød. I dag har jeg valgt at lave en chicken-wings-biryani, men man kan også bruge en hel kylling skåret i dele eller hvis det skal gå hurtigt kyllingefilletter. Jeg vil dog helst foretrække kød med skind da det giver en mere smag.
En ting som er ekstrem vigtig når man laver biryani er krydderierne. Der skal bruges mange af dem og det mest essentielle krydderi er Gharam Masala, som er et indisk blandingskrydderi bestående af bl.a koriander, spidskommen m.f. I det indiske køkken er Gharam Masala også inddelt i to forskellige, nemlig den grove- og den fine Gharam Masala. Den grove er laubærblade, kardemommefrø, nellikkerfrø, kanelstænger osv. Altså alle de krydderier der ikke er forarbejdet. Den fine Gharam Masala er den stødte krydderiblanding man kan få stortset i alle orientalske grønthandlere. I denne ret bruger vi både den grove og den fine til at marinere kødet, og kun den grove til når vi skal koge risne. Man kan med fordel lave lidt ekstra af denne ret, da man nemt kan komme til at spise over sig:)

Det skal du bruge:

10 kyllingevinger (andet kan også bruges)

Marinaden:
4 store spsk græsk yogurt og yogurt natural (en blanding, en af delene kan også bruges)
2 presset fed hvidløg
1 spsk revet ingefær
2 små hele tørrede chili (andet chili kan også bruges)
1 kanelstang
5 korianderfrø
5 nellikkerfrø
2 laubærblade
1 spsk hakket koriander
1/2 tsk peberkorn
2 spsk Gharam Masala
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt kanel
1 tsk revet muskat
1 tsk revet citronskal
1 tsk sort peber
1 spsk salt

Ris:
4 dl ris (Jeg bruger parboiled basmatiris som hedder "Blue Daimond", det er specielle ekstra langkornet indiske/pakistanske ris, som er meget løse. Det er vigtigt at risene ikke klumper i denne ret. Risne kan også købes i orientalske grønthandlere)
2 laubærblade
3 kardemommefrø
3 nellikkerfrø
3 peberkorn
rigeligt saltet kogende vand (hvis man smager på vandet skal man kunne smage salten)

Andet:
2 store løg (jeg brugte halv rødløg halv gult løg)

en knivspids safran (kan erstattes med gurkemeje)
2 spsk varm mælk

2 drys hakket koriander


Sådan skal du gøre:
1. Start med at blande alle ingredienserne for marinaden i en stor skål og marinere kyllingevingerne heri. Stil den marineret kylling i køleskabet i minimum 1 time. Imens lægges risne i blød i lunken vand også 1 times tid.


2. Når tiden for marineringen er ved at være overstået begynder man at hakke løgene i tyndebåde. Varm rigeligt med olie og tilsæt løgene. Løgene skal brunes godt, så det er bare om at være tålmodig.




3. Efter løgene er blevet brunet godt tilsættes den marineret kylling og der røres godt rundt. Der skrues ned for varmen og kyllingen skal nu stå og passe sig selv under låg. Rør rundt engang i mellem. Tilsæt lidt kogende vand til kyllingen, så får man en lækker sovs til sine ris.





4. Mens kyllingen står og simre koger man vand til risne (brug evt. en keddel). Vask risne grundigt til vandet fra dem bliver klart og hæld dem i det kogende vand. Tilsæt al den grove Gharam Masala til det kogende vand og salt.
Dette trin i tilberedningen af Biryani risne er meget vigtigt da risne ikke skal koges færdige. De skal koges al dente, altså der skal stadig være bid i dem. det tager ca. 5 min. så hold øje med dem.

5. I mellemtiden laves safranblandningen som skal gi den gule farve til risne. Det gøres ved at blande safran med varmet mælk.
Når risen er færdig sies vandet fra og halvdelen af risen ligges i bunden af gryden. Der drysses med koriander og safranblandning.
I mellemtiden er kyllingen også blevet færdigstegt og denne kommes ovenpå risen uden sovsen, hvorefter den dækkes med den anden halvdel af risen. Drys også det sidste lag med koriander og safranblanding.







6. Dæk nu gryden med viskestykke og låg og lad den stå under meget lav varme i i ca. 15 min. til man kan se på riskorne at de begynder at vende opad.
Vend grydens indhold ud på et fad og server med sovsen fra kyllingen og mangosalat og tzaziki.

5 comments:

  1. har lige smagt den, den var super nice....

    ReplyDelete
  2. Hahaha, jeg har også tit lyst til at banke på hos naboerne i opgangen :-)

    Dine retter lyder skønne
    hilsen SushiStegen

    ReplyDelete
  3. Hej SushiStegen,

    Dejligt at se dig inde på min blog:)
    Hvis der er flere der har lyst til at banke på, kan det jo være at man bare skal gøre det;) hehe

    Hilsen
    Mariam

    ReplyDelete
  4. og tænk en dag står der måske nogen og banker på hos os :-)

    ReplyDelete
  5. Ej det ville da være så hyggeligt:) Jeg ville da blive glad hvis nogen bankede på her....altså self hvis det var for madens skyld:)

    ReplyDelete