Thursday, 7 October 2010

Jordbærsalat


Denne salat er en lækker sprød sommersalat som er rigtig god til lyst kød, såsom kylling eller kalkun. Jeg har en lækker hindbæreddike jeg bruger til dressingen, men æbleeddike eller alm. eddike kan også bruges.
Vask salaten og tør den i en salatslynge eller med viskestykke. skær jordbærene i passende stykker (halve eller kvarte) og hak valnødderne lidt groft.
Bland ingredienserne til dressingen og vend det hele sammen i en skål.

Det skal du bruge:
 
1 pose frisk spinat eller en bakke blandet salat
250 g jordbær
en god håndfuld valnødder

dressing:
2 spsk sød chilisovs
1 spsk hindbæreddike
1 tsk honning
en knivspids salt
1 spsk olivenolie


No comments:

Post a Comment