Thursday, 7 October 2010

Poulet Daniose


Den danske kyllingesteg er en ren klassiker man ikke kan gå galt med. Får man gæster, er det er perfekt valg, der med sikkerhed vil vinde guldmedalje. Er det sommer kan man med stor fordel lave en lækker mormorsalat eller, som jeg selv foretrækker, en jordbærsalat med nyplukkede danske jordbær og nye kartofler fra haven (se opskriften på jordbærsalat under "Salater"). Denne sammensætning er genial, da man blander det søde med det sure med det bitre og det lidt stærke, og får den perfekte kombination, som får selveste kirkeklokkerne til at ringe!
Man kan sagtens variere med krydderurterne afhængigt hvad der lige findes i ens urtehave. Jeg plejer at bruge det jeg har. Det giver lidt forskellig smag til kyllingestegen hver gang. 

Det skal du bruge:

1 hel kyllingen 
en stor håndfuld krydderurter (persille, timian, rosmerin, oregano, mynte)
1/2 citron
2 fed hvidløg
1 lille chili
frisk kværnet salt og peber
godt med smør.
evt. lidt boullion


Rens kyllingen fra fjer, indmad og ekstra skind og dup den tør. Pres den halve citron og gnid kyllingen med saften, peber og rigelig salt. Fyld den med krydderurterne, hvidløgene, chilien og skrællen af den halve citron.
Smelt rigeligt med smør i en "slip-let" gryde og brun kyllingen på alle sider. Hæld nu vand ved så halvdelen af kyllingen dækkes og lad den nu småkoge 30 min på hver side under låg. Når kyllingen er færdig lægges den over på et fad og dækkes til med staniol så den kan holde sig varm til sovsen er færdig.
Si nu suppen fra kyllingen og kog den op med lidt jævning og lidt fløde til en rigtig god og smagfuld sovs. Farv den evt. med lidt kulør.
Server kyllingen med saltbagte kartofler og jordbærsalat.
 

No comments:

Post a Comment