Sunday 17 October 2010

Lammekølle i efterårets farver

I dag var vi på besøg hos forældrene, hvor vi som sædvanligt bliver forkælet godt af mor med hendes dejlige kokkerier. I dag stod den simpelthen på lammekøle med en masse grøntsager i alle efterårets farver. Et sandt festmåltid.
En lammekøle er faktisk ikke særlig svær at lave, da den for det meste klarer sig selv. Det tager bare lang tid, da den skal have omkring 3-4 timer i ovnen på lav varme, afhængigt af køllens størrelse. En tommelfingerregel er 1 time per kilo kød.
Man kan selv variere med grøntsagerne, det er meget individuelt hvad man kan li'.

Det skal man bruge:

1 lammekøle
et par kviste rosmerin
3-5 fed hvidløg skåret i halve
salt og peber

7 store kartofler skåret i både
4 rødbeder skåret i stave
4 gulerødder skåret i stave
1 broccoli skåret i mindre buketter
1/2 pakke champignon skåret i halve /kvarte
salt og peber
2 tsk tørret timian
lidt olie


1. Gnid lammekøllen ind i salt og peber og lav små snit i den til hvidløgne og rosmerin. Stik hvidløg og rosmerin i de små snit. Tænd ovnen på 200 grader. Læg lammekølen på ovnristen med en bageplade under som kan opsamle al fedten fra køllen. Hæld lidt vand på pladen så fedten ikke brænder på og som man kan opsamle lidt af til sidst til sovsen. Vandet lader desuden køllen bibeholde sin saftighed og ikke tørre ud. Stil lammekølen i midten af ovnen. Den skal have omkring 3-4 timer.

2. Imens kan man gøre grøntsagerne klar. Kartofler, rødbeder og gulerødder kommes i et fad og drysses med timian, salt, peber og lidt olie.

3. Når lammekølen har været i ovnen i 3 timer, smides grøntsagdfadet også i ovnen. Man kan rykke lidt rundt så de kan være der.

4. Grøntsagerne skal have omkring 45 min. Så når der er gået en halv time. tages alt ud og af ovnen og skyen fra lammekølen samles i en skål. Fedt vil nu lægge sig i en fase for sig selv øverst. Skum denne væk. Broccoli og champignoner. samt grøntsagerne fra fadet og lammekølen arrangeres på en bageplade, med kølen i midten og grøntsagerne rundt omkring den. Væd grøntsagerne med lidt fra lammeskyen, det gør dem ekstra smagfulde. Kølen dækkes til med staniol så den ikke tørre ud. Det hele stilles tilbage i ovnen på 300 grader i 30 min.

5. Lad lammekølen hvile i 5-10 min og server den med en sovs lavet på skyen fra kølen. Velbekommen:)

3 comments:

  1. Åhh, hvor ser det dog godt ud! :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    ReplyDelete
  2. Den ser virkelig lækker ud!

    ReplyDelete
  3. Ser ekstremt lækkert ud Mariam.

    ReplyDelete