Bolognese er også rigtig lækker til dagen efter. Man kan enten fryse resterne ned og tage op en dag man ikke kan nå eller ikke orker at lave mad, eller man kan spise resterne til frokost dagen efter.
Her hjemme dyrker vi meget rester. Der er intet bedre til frokost end aftensmad fra dagen før, som man lige kan transformere til noget helt andet. Derfor laver jeg gerne en lidt større portion aftensmad. Vi er to personer der spiser, jeg laver mad til 4 personer; 1 portion til mig, 2 til min mand og 1 til dagen efter. Så passer pengene:)
I dag havde jeg to pitabrød liggende som trængte til at blive spist, derfor valgte jeg at transformere min bolognese til pitabrød med bolognese, det er da næsten som at trylle!
Det skal man bruge:
2 pitabrød (varmet)
2 håndfulde rucola
4 cherrytomater
2 tsk hakket rødløg
lidt hakket agurk
et par stykker jalapenos (hvis man er til det stærke)
og selfølgelig noget bolognese fra dagen før:)
Så gælder det simpelthen bare om at fylde på brødet i den rækkefølge man har lyst til. og værsgo at spis, en herlig frokost!
No comments:
Post a Comment