Saturday 19 February 2011

Indisk Lamb Curry m. hjemmelavet Mangochutney


Sidste weekend slagtede vi et lam hjemme hos mine forældre. Udover alt det kød vi fik spist da vi var der i form af grillspyd, lamb chops og kafta fik vi også 1/2 kg mørbrad og 1 kg lammekøle med hjem som jeg frøs ned. I dag besluttede jeg at det var på tide at lave noget lækkert med mørbraden, og det blev til Indisk lammegryde. Jeg elsker simpelthen bare det indiske køkken med alle deres smagfulde krydderier og jeg har før eksperimenteret lidt med f.eks deres Chicken Biryani. Det er faktisk en mege nem ret hvis man bare har alle dens krydderier liggende, specielt gharam masala som er det essentielle krydderi i retten. Jeg ville så gerne have mangochutney til, da jeg elsker kombinationen af det stærke og det søde, men manden orkede ikk at tage ud for at købe det. Så jeg valgte at lave en selv, og den blev overraskende god:)


Det skal man bruge:
Lamb curry
500 g lammekød i tern (jeg brugte mørbrad)
1 løg (grofthakket)
3 fed hvidløg (grofthakket)
Grov gharam masala:
2 laurbærblade
1 kanel
3 hele kardemommefrø
3 hele nellikerfrø
1 lille chili
1 spsk friskhakket koriander

1 dåse hakkede tomater
1 tsk spidskommen
2 tsk gharam masala
1/2 tsk stødt ingefær
1 tsk karry
2 spsk yogurt natural
salt og peber

1.  Svits de hakkede løg med den grove gharam masala indtil de er let brunet. Tilsæt de hakkede hvidløg og koriander og lad dem snurre lidt. Tilsæt lammeternene og brun på alle sider.

2. Tilsæt nu de hakkede tomater og resten af de stødte kryderier incl. gharam masala og bring retten i kog. Skru ned og lad den stå og små simre i ca. 45 min eller indtil lammekødet er mørt.

3. Inden curryen skal serveres tilsættes yogurten og den simre lige de sidste par minutter.

Server m. basmatiris, mangosalat, naanbrød og mangochutney.

Mangochutney
1 mango skrællet og skåret i tern
1 lille dåse ananas (saften sies fra og gemmes)
1/2 løg (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
1 lille chili
en lille håndfuld hakket syltede ingefær (kan undlades)
en lille håndfuld tranebær
3 spsk eddike
1 spsk brunfarin
salt og peber
1 knivspids karry

1. Svits løget med chilien. Pas på chilien ikke brænder på.
2. Tilsæt mango, ananas, ingefær, hvidløg og tranebær og lad det snurre i et par minutter.
3. Tilsæt nu brunfarin, eddike og ananassaften og bring det i kog. Krydr med salt, peber og karry og skru ned. Lad chutneyen stå og småsimre i en halv times tid. Afkøl og server som tilbehør. Resten smides på glas i køleskabet til en anden god gang:)

Velbekommen.

8 comments:

  1. Der ser vel nok lækkert ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    ReplyDelete
  2. Nøøøj, hvor har du dog bare mange sindsygt lækre opskrifter.. Jeg vi helt sikkert hente en masse inspiration fra din blog fremover.. Tror da vist jeg skal prøve at lave denne ret i næste uge. Og så skal jeg vist lige forbi bazaren efter en masse krydderier, og noget lækkert kød :-)

    ReplyDelete
  3. Hej Nelle,

    jeg har også lige været inde og snuse til din blog. den ser rigtig fin ud. glæder mig til at se mere fra den:)
    Du siger bare til hvis du er i tvivl om noget, og gi endelig feedback om hvordan det går:)

    Mvh
    Mariam

    ReplyDelete
  4. Mange tak, ja den er jo ret ny, så der er ikke så mange indlæg endnu, og mest brød og kager :-) Men der skulle jo gerne komme en masse forskellige med tiden :-) Jeg har lige vist kæresten den her opskrift, og han syntes bestemt også vi skulle prøve den, så den kommer på vores menu i næste uger, vi køre med madplan, så vi må lige vente nogle dage endnu . Og vi er også blevet enige om at køre i bazaren på mandag, det er godt nok længe siden vi har været der, men der er bare så mange lækre ting, og de har en super god slagter, som oveni købet er billig, det er jo helt andre priser end supermarkeder og danske slagtere, så der glæder jeg mig til at komme ud og shoppe amok, hehe..
    Jeg skal nok sige til, hvis jeg bliver i tvivl om noget. Og så vil jeg da også lige sige tillykke med graviditeten :-)
    Det er faktisk lidt pudsigt, for den opskrift du har på " libanesiske frikadeller" , der laver jeg nogen næsten magen til, og er ikke oget jeg har fået andre steder, jeg har bare selv bikset det sammen, det var lidt pudsigt. Men glæder mig i hvert fald til at afprøve en masse af dine lækre opskrifter, og få en masse inspiration..

    ReplyDelete
  5. Hej Nelle,
    Det lyder som en god idé med madplan, det har jeg også overvejet at prøve, men jeg er bare lidt for spontan tror jeg.
    Det er fedt at i har sådan en bazar hos jer. Jeg har selv været nogen gange når vi har været på besøg hos nogen venner i Århus, det er ret fedt synes jeg:) Vi kender også dem der ejer en af "grill-restauranterne" derinde, der hvor Kronprinsesse Mary har været inde og spise. De laver også super god mad.
    Det er meget sjovt med de kafta-bøffer du også laver, de smager også rigtig godt. Men man er blevet så international i sine madvalg at man tit laver ting som man ikke selv ved hvor kommer fra. Det er jo også det fede ved at lave mad:)

    Mvh
    Mariam

    ReplyDelete
  6. Ja bazaren er nemlig et super fedt sted, man kan jo stort set få alt det man skal bruge, samme sted, vi har aftale at tage afsted tirsdag, havde lige glemt de jo har lukket mandag.. Og ja, der er super man ge lækre steder at spise derinde.. Ja det er nemlig fest at lave mad fordi man kan eksperimentere osv, altså vi får jo også ind imellem god gammeldags mad, som f.eks i aften, hvor menuen står på frikadeller med kartofler og persillesovs, men det er ikke særlig tit vi sådan får sovs og kartofler, jeg syntes det er for kedeligt i længden, og også for fed..Men engang imelleme r det nu meget rart. Jeg har fået meget mere overskud, efter vi har indføt madplan, og det vi spare penge, fodi vi ikke rigtig har spild, altså vi har jo altid basisvare so, pasta, ris, krydderier , konserves osv herhjemme, men ellers bliver der kun kbr grønt, mejerivare, kød osv, efter hvad vis kal bruge, eller det vil sige, vi har jo altid lige lidt ekstra kæd i fryseren, men det ligger vi så madplanen udfra. Men jeg er førtidspenisonist pga. psykiske problemer, så jeg har meget mindre stress,efter vi har indført madplanen, for jeg skal ikke tænke over hvad jeg nu skal finde på osv. Så for os fungere det simpelthen bare så godt. Nøøøj jeg altså glæder mig til at prøve den her ret på onsdag :-)

    ReplyDelete
  7. Hey igen... Nu sidder jeg lige og bliver lidt forvirret over ingrediens listen *Gg*

    Du skriver følgende :

    Grov gharam masala:
    2 laurbærblade
    1 kanel
    3 hele kardemommefrø
    3 hele nellikerfrø
    1 lille chili
    1 spsk friskhakket koriander

    1 dåse hakkede tomater
    1 tsk spidskommen
    2 tsk gharam masala
    1/2 tsk stødt ingefær
    1 tsk karry
    2 spsk yogurt natural
    salt og peber

    Er det fordi man skal lave sin egen grove gharam masala , af de ting der er fra efter kolon til mellemrummet?

    Og når du skriver en lille chili, er det så en rød eller hvordan? Nogen bestemt type der er bedst i retten?

    Ja undskyld alle mine spørgsmål, men vil jo gerne have det bliver en lækker ret :-)

    ReplyDelete
  8. Hej igen:)
    Nej det er da dejligt at du spørger...Jeg håber ikke at mit svar er for sent.
    Det det drejer sig om når man laver indisk er at de bruger en grov og fin gharam masala, hvor den fine stortset indeholder alle de grove bare stødt. Men de bruger altså begge dele i deres retter. Så de starter altid med at stege deres kød i den grove gharammasala, så kødet får den lækre krydrede smag og til sidst smager de retten til med den stødte.
    Så som jeg har skrevet skal man brune kødet med de grove gharam masala (altså kanelstang, laubærblade, nelikkerfrø m.m) og smage til efter tomaterne er tilsat med de andre stødte kryderier, deriblandt gharam masala, som man kan købe som kryderi-blanding.
    Når du laver ris så smid også lidt grov gharam masala i vandet. Det giver også risne en god smag:)
    Mht. til chili så bruger jeg rød chili som jeg lige hakker fint. Men indisk er jo meget stærkt, så man må lige regulere i forhold til sine smagsløger:)

    Jeg håber det er svar nok, ellers må du bare spørge igen:) Held og lykke med det...

    ReplyDelete