Saturday 13 August 2011

Hasselnød-chokolade-kage!

Denne lækre intense kage spækfuld med hasselnødder og stor-rig på chokolade lavede jeg i dag og tog med hjem til min kære veninde som havde inviteret til kæmpe iftar, med masser af lækker mad:)  Den består af simple 5 ingredienser, udover 1 spsk mel og revet citronskræl. Nem, hurtig og super lækker! Chokoladepladen som ses på billedet havde min svigermor med hjem fra Lithaun. En kæmpe plade på 1/2 kg chokolade. Æggene er hjemme fra vores høns hos mine forældre:)


Det skal man bruge:

200g smør
2,5 dl sukker
3 æg
200g hakket chokolade (mørk)
200g hakket hasselnødder
1 spsk mel
1 tsk revet citronskal fra en øko-citron

flormelis og bær til pynt

1. Pisk sukker og smør sammen til en hvid cremet masse.

2. Tilsæt æg et efter et og pisk godt mellem hvert æg.

3. Tilsæt den hakkede chokolade og hasselnødder, samt mel og citron og bland godt samme.

4. Fordel dejen i en bagepapirbeklædt rund tærteform eller almindelig form. Kagedejen skal ca. fylde 1 cm i højden. bag i midten af ovnen ved 180 grader (ikke varmluft) i ca. 30-40 min.

Lad kagen køle af og drys flormelis på og pynt med bær.

Velbekommen:)

4 comments:

  1. Ej, hvor ser den altså god ud!!! Den må på min to-do-liste :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    ReplyDelete
  2. Hej Birthe,

    Den er virkelig god. Den er super nem at lave så kan virkelig anbefale den:) Din to-do-list er rimelig lang kan jeg forestille mig;)

    Mvh
    Mariam

    ReplyDelete
  3. Mit chokoladehjerte banker højt! Nøøj, hvor ser den indbydende ud. Ærgerligt, at jeg ikke har hasselnødder i skabet - ellers var jeg fluks gået i gang! :)

    ReplyDelete
  4. Maja! sikke en lækker hjemmeside du har! Den glæder jeg mig til at udforske:)

    Mvh
    Mariam

    ReplyDelete