Thursday 22 September 2011

Libanesiske Kabse-ris

Det her var en ret jeg lavede til nytår sidste år. Jeg har postet den før men uden opskrift. Jeg har i mellemtiden fået ønske om at oploade opskriften, så jeg tænkte den lige kunne få et oplæg for sig selv:)

Til denne ret man enten stege kylling i ovnen og anrette den ovenpå risene som vist på billedet, eller også kan man koge en kyllin, pille den, og anrette den ovenpå risene med nødderne ovenpå. Til den første løsning bliver man nødt til at bruge maggi-boullion-terninger til at krydre risne, til den anden løsning kan man bruge boullionen fra den kogte kylling. Jeg foretrækker faktisk en blanding af de to, nemlig hvor jeg ovnsteger noget af kyllingen og laver en hønsefond ud af en del af den som jeg ikke steger. Men det gør man som man har lyst til.

Opskrift til ca. 4 personer:
100-200g hakket oksekød (jo mere oksekød jo mere gavmild er man:))
1 tsk muskat
1 tsk kanel
1 tsk sort peber
salt

1 kop ris (Jeg bruger pakistanske Blue Diamond ris, som er halvt parboiled, de er super da de ikke klistrer og kornene er smukke lange)
1,5 kop hønsefond*

en god håndfuld usaltet blandede nødder (smuttede mandler, cashew, pinjekerner, pistacie)

1. Læg risne i blød i rigeligt med vand i minimum 1/2 time.

2. Steg oksekødet i en tykbundet slip-let gryde og krydr med alle krydderierne samt smag til med salt.

3. Vask risne grundigt over flere gange til vandet fra dem bliver helt klart.**

4. Tilsæt risne kødblandingen og rør det hele godt sammen. Tilføj hønsefonden og lad risne koge op. Skru ned for varmen og kom låg på gryden og lad den stå ved svag varme indtil al vandet er fordampet (ca. 20 min). 

5. Rist nødderne på en tørpande til de bliver gyldne og anret risne på et fad med kylling og nødder ovenpå.

Velbekomme:)

* Når man laver en hønsefond er det vigtig at bruge kylling med ben og skin, da al smag stortset kommer fra dem. Kog kyllingen op i rigeligt med vand og skum af. Tilsæt derefter laubærblade, et par hele kardemomme- og nellikkefrø, salt og et stort løg skåret i grove både og lad kyllingen koge indtil den er blevet mør. Så simpelt er det at lave en smagfuld fond:)
**Grunden til man vasker indtil risnes vand er blevet klart er, at man på den måde har skyllet det meste af stivelsen væk og på den måde får lækre løse ris der ikke klistre.

9 comments:

  1. Altså halo!!! er det kylling eller oksekød man skal bruge? Jeg fatter krans af det her.

    KH Det fortvivlede kødgardin

    ReplyDelete
  2. Hehe, fortvivl ej kære kødgardin!

    I selve risblandningen er der hakket oksekød. Kylling er til pynt ved siden af risne.

    Capish??

    Mvh
    Mariam

    ReplyDelete
  3. Det ser rigtig, rigtig godt ud - det kunne jeg godt spise til aftensmad! (jeg har i hvert fald lyst til det ;-)).

    ReplyDelete
  4. Årh! Helt sikkert. Nu forstår jeg... Men hvordan laver man så kyllingen? Kan man fx bruge den samme kylling som fra fonden? eller har den mistet al sin smag til vandet? Kunne man bruge and eller vagtler i stedet eller er det helt gak gak?

    KH Det nu noget mindre fortvivlede men tilgæld virkeligt sultne (og tørstig også (men mest sultne)) kødgardin

    ReplyDelete
  5. Kære Kødgardin:)

    Nej det ville være rigtig oplagt at bruge kylingen som du har kogt, det er faktisk hvad de fleste mennesker gør. Du skal bare pille den fra benene og i mindre stykker og smage den til med salt og peber. Hvis du synes kødet er blevet lidt tørt så spæd det med lidt fra hønsefonden, så bliver kødet lækkert saftigt igen.
    Som tilbehør plejer man at spise yogurt natural eller tabouleh, opskriften kan du finde her: http://elskmedmad.blogspot.com/2010/10/tabouleh.html

    Håber du finder ud af det, og du må endelig fortælle mig hvordan det går:)

    Mvh
    Mariam

    ReplyDelete
  6. Hej Piskeriset,

    Ja det er virkelig også en lækker ret man normalt får til store anledninger og fester:) Men der er jo intet i vejen for at lave en lille portion på en almindelig hverdag:)

    mvh
    Mariam

    ReplyDelete
  7. hej ..
    Dette er ikke libanesisk kabse, men det er en ret der hedder tetbika.
    Er selv libaneser :)

    Kabse har en rødlig/orange farve + at man ikke kommer kød i..

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du har fuldstændig ret:) Den kunne også kaldes for Uza med kylling. Kabse er med helt andre krydderier og grøntsager, som du også selv siger, som giver en orange farve til risne.
      Min fejl:)

      mvh
      Mariam

      Delete
  8. Du skriver i din fine opskrift "Til den første løsning bliver man nødt til at bruge maggi-boullion-terninger til at krydre risne". I en thaibutik har jeg fundet en super god Bouillon, som slår andre bouillonkoncentrater med mange meter - fås som kylling - okse og svineouillon. Den er produceret af firmaet Ajinomoto og jeg køber mine i forretningen Saigon i Odense. Men det kan givetvis fås i andre Thai-forretninger

    ReplyDelete