For et par dage siden havde jeg pigerne på besøg for at fejre min og min venindes fødselsdag. Jeg ved godt at det er ca. en måned efter min rigtige fødselsdag, men det er jo svært at finde en dag man alle kan når det afhænger af 4 mennesker. Men langt om længe blev det til noget og vi fik en lækker tre-retters menu, som jeg desværre ikke nåede at tage billeder af:( Jordskokkesuppe, fondue og lækker lagkage. Da vi nåede til lagkagen lå vi alle på sofaerne og kunne ikke rigtig trække vejret:)
Nå, men for at nå frem til dagen opskrif, t, så fik jeg jo også en masse dejlige gaver, deriblandt Gordon Ramsay og Jamie Olivers kogebøger (Middag med muligheder og Jamie's kogebog). Dem blev jeg bare SÅ glad for, og i dag da jeg fik mine søskende besøg gav jeg min yngste søster lov til at vælge den ret hun helst ville have vi skulle lave. Det blev til denne her lækre saftige citron kylling fra Ramsays bog, som helt sikkert skal laves igen. Jeg vil nok mindste mængden af citron til kun 1 næste gang, da den bitre eftersmag af skallen var lige lovlig stærk. Ellers En super ret. Jeg lavede en jordskokke/kartoffel-mos med forårsløg og lynstegte herricot verts og sugar snaps ved sammen af.
Det skal man bruge (5 personer):
Citronglaseret Kylling:
1,5 kylling parteret
1 helt hvidløg skåret på tværs
3 kviste timian
salt og peber
smør til bruning
En god sjat balsamico eddikke
4 spsk honning
4 spsk soja
1-2 citroner skåre i tynde skiver evt. på mandolinjern.
en god sjat vand
Hakket persille til garnering.
1.Gnid kyllingedelene ind i salt og peber og brun dem på alle sider i smør med timain kvistene og det halverede hvidløg. Gør det evt. af flere omgange hvis du ikke har en stor nok gryde.
2. Hæl balsamico ved og lad den koge ind til det halve.
3. Tilsæt soja og honning og ryst gryden lidt så det fordeler sig godt over det hele.
4. Tilsæt en stor sjat vand og citronskiverne og lad retten simre lidt til kyllingen er mør og væsken er reduceret.
5. Fisk kyllingestykkerne op af gryden og server i fad med et drys hakket persille. Jævn saucen og server til med jordskokkemos og lynstegte eller dampede bønner.
Velbekomme:)
No comments:
Post a Comment