Wednesday 9 November 2011

Lime-, koriander- og chilimarineret laks i kokos




























For et stykke tid siden købte jeg en stor pose laksefilletter på frost. Filletterne var vakuumpakket enkeltvis og jeg tænkte at det nok va meget rart at have sådan nogen liggende i fryseren som man lige kunne tø op når man fik brug for at lave noget hurtigt på en hverdag. Det skulle så vise sig at være det dårligste køb ever! Jeg prøvede at stege nogen på normal vis, og de viste sig at være tørre kedelige og næsten smagsløse. Jeg har så haft dem liggende i fryseren i snart 1/2 år nu og synes stadig ikke at jeg skal smide dem ud. Så forleden prøvede jeg igen. Denne gang i et fad marineret en times tid og overhældt med kokos, og mon ikke de blev en succes! Det var åbentbart sådan nogle tørre kedelige laksefilletter skulle behandles; Overdynge og kamouflere dem med en masse krydderier og masser af smag. Det blev tilgengæld en overraskende god ret som jeg serverede med ris. Man kan selvfølgelig sagtens bruge andre fisketyper eller endda frisk laks.

Det skal man bruge (3-4 personer):

4 laksefilleter
2 presset fed hvidløg
1/2 finthakket rød chili
1 tsk friskrevet ingefær
saften fra en lime
1 spsk friskhakket koriander
1 lille forårsløg
salt

1 pose sugarsnaps
1 dåse kokosmælk

tilbehør: ris

1. Bland alle krydderierne og gnid laksestykkerne godt ind i dem. Kom dem i et ovnfast fad og lad dem stå og marinere en 1/2-1 times tid i køleskabet.

2. Kom sugarsnapsene over laksefilletterne i fadet og hæld kokosmælken over.

3. Steg i ovnen ca. 20-30 min ved 200 grader. Server fisken med ris.

Velbekomme:)

4 comments:

  1. Hej Mariuma;)

    Det lyder lækkert og meget snart skal det prøves..men hvad er sugarsnapse? Og hvor kan de købes? Hvilken effekt har de på laksen og kan de erstattes med andet?

    Knus Alia; madelskeren (BIG TIME) ;)

    ReplyDelete
  2. Hej Alia,

    Sugar snaps er de grønne bønner du kan se på billedet. de er meget lækre sprøde og giver lidt farve og så er det jo godt med nogen grøntsager i retten:) Man kan selvfølgelig også komme andre ved, såsom champignoner, ananas, peberfrugt eller hvad man nu kan li:) Man kan i hvertfald få bønnerne i netto i små poser og såvidt jeg ved samtlige andre supermarkeder.

    Mvh
    Mariam, den endnu større madelsker:)

    ReplyDelete
  3. Sugarsnaps er da ikke bønner, men ærter..!

    ReplyDelete
  4. Ja selvfølgelig er det ærter:) min fejl!

    mvh
    Mariam

    ReplyDelete