Friday, 22 July 2011

Grillkylling med havens krydderurter og nye kartofler

Så var det min tur til at lave mad til hele familien. Og hele familien er altså en stor familie, vi er 8 i alt, bestående af mine forældre søskende min mand og jeg. Faktisk er vi 9, men tæller ikke lille elias med da han ikk rigtig kan tælles som en kuvert endnu:)
Nå, men i hvertfald var jeg dagen før ude og besøge nogen venner i Brøndby i deres kolonihave. Det var en rigtig fin have, som de havde udnyttet hver evig eneste kvadratmeter af. De havde plantet så mange grøntsager at jeg fik 2 hele bæreposer fyldt med grønt med hjem. Der var nok omkring 10 kg nye kartofler, et kæmpe bundt persille, et par kg friske hestebønner og to kæmpe hovedsalater. Lækkert lækkert!
Nå men jeg tænkte derfor at jeg ville bruge de friske grøntsager til aftensmaden i går. Så det blev et kyllingefad med nye kartofler, rødløg og hvidløgsfed vendt i persille, salvie, mynte og oregano fra haven. Dertil fik vi en rigtig lækker salat med bl.a feta, avocado og balsamico-ristet mandler. Den fetaost jeg plejer at bruge er puck's fetaost. Det er efter min mening den bedste fetaost. Den er dejlig cremet med en mild delikat smag. Helt sikkert en favorit.



Til salaten brugte jeg:

Et nyplukket salathoved fra haven
1 avocado
1/2 glas kalamata oliven
1/4 pk puck feta
en god håndfuld cherrytomater
1 forårsløg
en lille håndfuld mandler
en sjat balsamico
et strøj middelhavssalt

Dressing:
1 fed hvidløg (presset)
saften fra en halv citron
3 spsk olivenolie
3 spsk balsamico eddike
salt

1. Salaten vaskes og plukkes til mindre stykker og anrettes i et fad.

2. Avocadoen skæres i lange skiver, tomaterne skæres i kvarte, og forårsløgen i små skiver. Det hele anrettes ovenpå salaten sammen med fetaen.

3. Mandlerne ristes på en pande. Balsamico hældes på panden og når mandlerne har suget det hele til sig drysses med salt, og salaten pyntes med dem.

5. Marinaden blandes og hældes over.

1 comment:

  1. Hvor ser det godt ud :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    ReplyDelete