Det skal man bruge:
Tærtebund:
120 g hvedemel
40 g flormelis
knivspids fint salt
60 g koldt smør
1 æggeblomme

Rabarberfyld:
50 g mandler
2-3 stilke rabarber
80 g cremefraiche 38 pct.
2 spsk. honning
1 spsk. flormelis
1 tsk. maizena
knivspids salt
2 æggeblommer
¼ tsk. fintreven øko-citronskal
kornene af ½ stang vanilje
Crumbledej (øjemål):
mel
sukker
smør
Marengs:
3 æggehvider
sukker (øjemål)
Bland mel, flormelis og salt og smuldr smørret heri.
Tilsæt æggeblomme og en smule iskoldt vand og saml dejen hurtigt. Stil dejen koldt i mindst ½ time, før den trykkes ud i formen.
Smut mandlerne og skær dem i splitter.
Rens rabarberstilkene og skær dem i små bider på knap 2 cm.
Rør cremefraiche, honning, flormelis, salt, æggeblommer, citronskal og vanilje sammen. Vend rabarber og mandler i cremen og fordel fyldet i de små tærteforme.
Lav crumbledejen og fordel den over fyldet.
Sæt tærterne i ovnen ved 190 grader almindelig ovnvarme, placer dem i midten af ovnen og bag dem i ca. 20 min. i alt. De sidste 7-8 minutter gerne ved varm luft.
Pisk æggehviderne stive og tilsæt sukker til det bliver en lækker marengs. Kom den i en sprøjteposte og lav små kys ovenpå den færdigbagte tærte. Brug evt. en bundsenbrænder til lige at brune marengsen ellers kom den et par minutter i ovnen.
Lad tærten køle af, til den er lun og server dem med cremefraiche.
Velbekommen
No comments:
Post a Comment