Saturday, 18 June 2011
Endnu mere rabarber! Crumble på en ny måde...
Ja endnu flere opskrifter med rabarber...men rabarber smager jo også godt, og haven er stadig fyldt med dem, så hvad er mere oplagt end at udnytte disse lækre stængler når der er sæson for dem?
Igen har jeg været inde og smugkigge hos Mira og fandt denne opskrift. Det blev en rigtig succes og den smagte virkelig godt. Jeg lavede den hele to gange og anden gang blev den justeret lidt. Bl.a synes jeg at der var alt for meget sukker ifl. opskriften og jeg havde heller ingen grovvalsede havregryn, så det blev de finvalsede. Jeg glemte også at komme maizena ved rabarberne første gang, men det synes jeg slet ikke gjorde noget. I får opskriften som jeg lavede den anden gang.
Det skal man bruge:
Et stort bundt rabarber
250 g rørsukker
2 tsk vaniliesukker
1 spsk maizena
Crumble:
175 g mel
50 g havregryn (grov eller fin)
2 spsk sukker
1 tsk bagepulver
50 g kold smør
1 æg
1/2 dl mælk
1. Skær rabarberne i ca. 3 cm stykker og bland med sukker, vanilie og maizena i et tærtefad eller andet ovnfast fad.
2. bland mel, havregryn, sukker og bagepulver i en skål. hak smøren i mindre stykker og smuldr den i dejen.
3. Slå ægget ud i en skål og bland mælken i.
4. Bland æg og mælk i melblandingen med en ske. Det bliver en klæbrig blanding som man ikke kan røre ved uden at det sidder fast.
5. Med en ske kommer man "crumble" dejen ovenpå rabarberne i små toppe.
6. Bag i ovnen i ca. 30 min ved 180 grader (ikke varmluft) eller til rabarberne er møre, sukkeren er opløst, og toppen er gylden.
Server med en klat cremefraiche.
Bon Appetit:)
Labels:
Den Søde Tand,
Rabarber
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment