I onsdags begyndte veerne at komme stille og roligt. Dagen før var jeg i byen med veninden og spise brunch på Cafe G, inde ved Grøbrødre torv, og fik gået lidt rundt inde på kongens nytorv. I løbet af natten den dag begyndte veerne at komme og blev ved hele den efterfølgende dag. De var slet ikke så slemme, som lidt strenge mentruationssmerter, så der gik lang tid før det gik op for mig at det rent faktisk var veer og at jeg nok skulle føde snart, 2 uger før min termin! Jeg tænkte at jeg hellere måtte få lavet noget aftensmad, så vi i det mindste havde fået noget hvis det hele skulle starte. Jeg havde i forevejen tænkt mig at lave en simpel kartoffellasagne (kalder jeg den), som består af to lag kartoffelmos i et fad, og i midten stegt hakket oksekød med løg og pinjekerner og gratineret med et lag ost. Mmm hvor smagte den bare godt, selv med de begyndende veer. Den var så let at man bare kunne blive ved med at spise uden rigtig at føle man blev overmæt.
Hurtig Opskrift (lav rigeligt for det smager fantastisk!):
En god omgang kartoffelmos
afhængig af hvor mange der skal spise:
400g hakket oksekød
1 stort løg
salt og peber
en lille pinjekerne
(forskellige grøntsager, hvis man synes; champignon, peberfrugt, revet gulerod mm.)
Revet mozzarellaost
1. Svits løget til det bliver blødt. Tilsæt kødet og svits til væsken er fordampet. smag til med salt og peber og tilsæt evt grøntsager og svits yderligere til de er halvbløde.
2. Del kartoffelmosen i 2. Kom den ene halvdel i et lag i et ovnfast fad. Spred kødblaningen over og så den anden halvdel mos ovenpå. Fugt evt en ske med vand og glat overfladen ud. Drys med revet ost og stil i oveen ved 250 grader indtil osten er blevet gylden.
Server med en frisk, sprød olie-eddikkemarineret salat.
Spis og nyd simpliciteten og den lækre Umamismag:)
Dagen efter om torsdagen (kristi himmelfartsdag) blev det så. Veerne begyndte at tage til og blev næsten uudholdelige og om middagen ved 14-tiden ringede jeg til hospitalet og sagde at nu kom jeg altså ind. Jeg havde ringet til den 3 gange før i løbet af morgenen og formiddagen og de prøvede på at holde mig hjemme så længe som muligt. Det skulle gå max. 4 min mellem hver ve og de skulle vare minimum 1 min.
Min mor var kommet i løbet af formiddagen, og vi tog alle tre (mor, manden og jeg) på hospitalet. Vi var der ca. kl. 14.30 og jeg fødte kl. 16.48.
En dejlig lille dreng som vi kaldte Elias:)
Så er der min Give Away som jeg lovede at offentliggøre vinderen af d. 3. juni. Det var af overnævnte grunde ikke rigtig muligt for mig, så jeg har besluttet at rykke fristen for deltagelsen af konkurrencen til fredag d. 10. juni. Så skynd jer og send mig en mail på mariamfarhat100@hotmail.com med titlen "give away" og jeres navn og adresse, så er i med i konkurrencen om at vinde Julia Childs "My life in france". Det eneste det kræver er at blive follower på min blog:)
TILLYKKE, hvor er han fin!!!
ReplyDeleteMange hilsner
Birthe
Tillykke med den lille, hvor er han dog sød :-)
ReplyDeleteTillykke med den skønne mand med et fint navn,
ReplyDeleteSS
Tusinde gange tillykke.. Hvor er han dog bare en smuk lille dreng :-)
ReplyDeleteSelv tak, Mariam :D
ReplyDeleteJeg glæder mig til at se jer snart!
Mange gange tillykke med den lille prins :)
ReplyDeleteHan er så sød og nuttet.
Jo jo. Men hvordan laver så den lasagna. Ak og vé jeg blir jo helt klam i hænderne..
ReplyDeleteHilsen Tore 25år og vild med lasagna
Kære Tore,
ReplyDeleteJo selvfølgelig skal du da ha' den opskrift! Den er også rigtig rigtig god:) jeg skriver den ind oppe i indlægget forhåbentlig i løbet af dagen:)
Mvh
Mariam