Monday, 28 February 2011

Appelsinkage m. chokolade, mandler og appelsinsirup


Den her appelsinkage fandt jeg på en af irma's opskriftsløbesedler for mange år siden. Jeg lavede den en gang, hvor den blev en rigtig succes. Jeg har ændret lidt på målene og tilføjet chokoladestykkerne og lavet en appelsinsirup som jeg glaserede kagen med til sidst.

Det skal man bruge:
3dl sukker
4 æg
3,25 dl mel
2tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1 tsk vaniliesukker
175g  smeltet smør
200g meget finhakket mandler (helst blendet)
4 økologiske appelsiner
75g chokolade (kan undlades)


Sirup:
saft fra 1-2 appelsiner
1 tsk revet appelsinskal
ca. 1-2 dl sukker

Smelt smørret. Riv skallen af 2 appelsiner fint. Pres saften fra alle appelsiner. Blend eller hak mandlerne meget fint. Pisk sukker og æg sammen. Rør mel, bagepulver og salt sammen og vend i. Vend mandler i. Rør smørret i. Rør 0,75 dl appelsinsaft plus den revne skal i.

Smør en springform (24 cm) og drys med mel. Kom dejen i formen og bag kagen i ca. 40 minutter. Tag ud og afkøl.

Kog alle ingredienserne til sirupen op, sku ned og lad sirupen simre ved svag varme til den er kogt ind til tykkere sirup. Dryp appelsinsirup over kagen og server. Velbekommen!

Tuesday, 22 February 2011

Varm broccoli-/kål salat m. svampe og mandler


Jeg har ikke lige haft tid til at oploade opskrifter fra de sidste par dage, så her kommer lige et par stykker.
I foregårs orkede jeg ikke at lave mad og jeg havde heller ikke så meget at lave noget ud af. Klokken var blevet mange og jeg prøvede at overtale manden til at løbe ned efter en pizza...men men, det er noget af de værste man kan spørge ham om. Han hader simpelthen fast food i form af junk food.
Det endte med, at han selv tog initiativ til at købe en lækker grillkylling nede på nørrebrogade fra boys. Kyllingen bliver langsomt grillet i en stor ovn, hvor flere kyllinger er arrangeret på et kæmpespyd som drejer rundt i ovnen. Super lækker og saftig.

Imens lavede jeg denne lækre salat, som jeg bare synes er vildt lækker. Faktisk er det min svigermor, der engang lavede den, da jeg var hjemme hos hende. Jeg har bare tilføjet de ekstra broccoli som jeg også lige havde liggende i køleskabet. Det er simpelthen den lækreste kålsalat man kan lave.
Men det endte alligevel med et festmåltid!






Det skal man bruge:

3 fed hvidløg
olivenolie
en håndfuld grofthakkede mandler
ca. 5 champignonger eller andre svampe f.eks Shiitake i skiver
1/4 broccoli i små buketter
en ordentlig portion snittet hvidkål
salt og peber

1. Kog vand og hæld over broccolien. Lad dem stå i et par minutter og si vandet fra.
1. Snit hvidløgen på langs i tynde skiver og svits i olivenolie til de er gyldne.
2. Tilsæt mandlerne og lad dem snurre i et minut.
3. Tilsæt derefter svampene og svits lidt mere.
4. Tilsæt broccoli og svits i yderligere et par minutter
5. Til sidst tilsættes de snittede hvidkål og der drysses lidt med salt og peber.
6. Lad salaten snurre lidt på lav varme til hvidkålen er blevet blød. tilsæt evt. lidt mere olivenolie.

Saturday, 19 February 2011

Indisk Lamb Curry m. hjemmelavet Mangochutney


Sidste weekend slagtede vi et lam hjemme hos mine forældre. Udover alt det kød vi fik spist da vi var der i form af grillspyd, lamb chops og kafta fik vi også 1/2 kg mørbrad og 1 kg lammekøle med hjem som jeg frøs ned. I dag besluttede jeg at det var på tide at lave noget lækkert med mørbraden, og det blev til Indisk lammegryde. Jeg elsker simpelthen bare det indiske køkken med alle deres smagfulde krydderier og jeg har før eksperimenteret lidt med f.eks deres Chicken Biryani. Det er faktisk en mege nem ret hvis man bare har alle dens krydderier liggende, specielt gharam masala som er det essentielle krydderi i retten. Jeg ville så gerne have mangochutney til, da jeg elsker kombinationen af det stærke og det søde, men manden orkede ikk at tage ud for at købe det. Så jeg valgte at lave en selv, og den blev overraskende god:)


Det skal man bruge:
Lamb curry
500 g lammekød i tern (jeg brugte mørbrad)
1 løg (grofthakket)
3 fed hvidløg (grofthakket)
Grov gharam masala:
2 laurbærblade
1 kanel
3 hele kardemommefrø
3 hele nellikerfrø
1 lille chili
1 spsk friskhakket koriander

1 dåse hakkede tomater
1 tsk spidskommen
2 tsk gharam masala
1/2 tsk stødt ingefær
1 tsk karry
2 spsk yogurt natural
salt og peber

1.  Svits de hakkede løg med den grove gharam masala indtil de er let brunet. Tilsæt de hakkede hvidløg og koriander og lad dem snurre lidt. Tilsæt lammeternene og brun på alle sider.

2. Tilsæt nu de hakkede tomater og resten af de stødte kryderier incl. gharam masala og bring retten i kog. Skru ned og lad den stå og små simre i ca. 45 min eller indtil lammekødet er mørt.

3. Inden curryen skal serveres tilsættes yogurten og den simre lige de sidste par minutter.

Server m. basmatiris, mangosalat, naanbrød og mangochutney.

Mangochutney
1 mango skrællet og skåret i tern
1 lille dåse ananas (saften sies fra og gemmes)
1/2 løg (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
1 lille chili
en lille håndfuld hakket syltede ingefær (kan undlades)
en lille håndfuld tranebær
3 spsk eddike
1 spsk brunfarin
salt og peber
1 knivspids karry

1. Svits løget med chilien. Pas på chilien ikke brænder på.
2. Tilsæt mango, ananas, ingefær, hvidløg og tranebær og lad det snurre i et par minutter.
3. Tilsæt nu brunfarin, eddike og ananassaften og bring det i kog. Krydr med salt, peber og karry og skru ned. Lad chutneyen stå og småsimre i en halv times tid. Afkøl og server som tilbehør. Resten smides på glas i køleskabet til en anden god gang:)

Velbekommen.

Friday, 18 February 2011

Saftige kanelsnegle m. æble og hasselnødder


I går aftes efter aftensmad sad jeg ved computeren og bloggede lidt. Der stødte jeg på en opskrift på kanelsnegle på Matildenspitze som bare så så lækre ud. Jeg var i forvejen lidt lækkersulten og fik bare vildt lyst til kanelsnegle. Så jeg fandt familieopskriften på kanelsnegle frem, og med inspiration fra den anden opskrift tilsatte jeg æble og nødder til fyldet. Den her opskrift på dejen er simpelthen bare så lækker. De bliver rigtig sprøde, luftige og saftige.


Det skal man bruge:
Dej:
2dl lunken mælk
50g gær
100g blødt smør
500g mel
2 tsk sukker
1/2 tsk salt
1/2 tsk kardemomme
2 æg

Kanelremonce:
150g smør
85g sukker
2 spsk kanel
2 revet mellemstore æbler
en håndfuld hakkede hasselnødder

evt. glasur til pynt

1. Opløs gæren i lunken mælk og tilsæt sukker, salt og blødt smør.

2. Tilsæt mel lidt ad gangen indtil det bliver en fast dej. Ælt den rigtig godt.

3. Tilsæt æg til sidst og ælt dem godt ind i dejen.

4. Lad dejen hæve en 1/2 time før du ruller den ud til en ca. 1/2 cm tyk firkant.

5. Bland ingredienserne til remoncen og fordel den i et tyndt lag på dejen. Her skal man ikke være nærig og man skal sørge for at komme godt ud til kanterne så det ikke bliver nogen tørre endestykker.

6. Rul firkanten sammen som en roulade og skær den ud i ca. 2 cm stykker. Kom dem på en bageplade med mellemrum i mellem og bag i ca. 20 min på midterste rille.

Pynt evt. med glasur. Velbekommen:)

Thursday, 17 February 2011

Nudler m. grøntsager i sursød-sauce og teriyaki-kylling m. sesam


I dag anede jeg ikke hvad vi skulle have til aftensmad. Selvom jeg har haft en fridag har jeg slet ikke orket at tænke på noget. Så jeg spurgte min mand om han kunne give mig et godt forslag eller noget inspiration. Hans ønske var noget med nogen nudler og sursød-sauce og noget kød:) Så jeg biksede denne ret sammen som er en blanding af noget kinesisk med nudlerne og den sursøde-sauce og japansk med teriyaki-kyllingen, som blev rigtig lækker karamaliseret, og de lynstegte grøntsager. Det mindede mig lidt om en sund chinabox:)

Det skal man bruge:

500g kyllinge inderfillet
2 spsk. mel
knivspids salt
teriyaki-sauce
sojasovs
sorte sesamfrø

Hvad man har lyst til af grøntsager, jeg brugte:
hvidkål skåret i tynde strimler
1 løg
broccoli i små buketter
2 gulerødder i stave
ca. 5 champignoner skåret i kvarte
1 peberfrugt (halv gul, halv rød)
sursødsauce (købt færdiglavet i føtex)

nudler
olie
sojasovs

1. Forbered grøntsagerne. Vend kyllingefilletterne i mel blandet med salt, og steg dem på begge sider i en pande.

2. Svits løg til de bliver lidt bløde og tilsæt gulerødderne. lav em snurre sammen i nogen minutter. Tilsæt hvidkål og lad det svitse med med i yderligere et minut. Tilsæt broccoli, peberfrugt og champignon og lynsteg. Tilsæt sursød-sauce og lad det simre i nogen minutter mere.

3. Når kyllingestykkerne er gennemstegte hældes teriyakisauce ud over. Melen som inderfilletterne er vendt i, gør at sådan at teriyaki-saucen klæber sig fast til dem på en karamaliseret måde. hæld også lidt soja udover, og vend det hele godt sammen. Drys med sesam udover inderfilletterne.

4. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Si vandet fra og kom dem tilbage i gryden. hæld lidt olie og soja udover dem, så de ikke klæber sammen.

5. Anret kyllingefilletterne og grøntsagerne med den sursøde-sauce over nudlerne på en tallerken og server med spisepinde. Velbekommen:)

Copenhagen Dinning Week -Restaurant Quote

I går var vi ude og spise i forbindelse med Copenhagen Dinning Week på Restaurant Quote på Kongens Nytorv. Jeg havde købt 2 billetter (á 200kr) til manden og jeg og vi så frem til en hyggelig lidt anderledes aften med 3-retters menu.
Vi fik dog lidt stres på da vi skulle ud af døren at jeg glemte at tage mit kamera med...ej hvor blev jeg ked af det. Men sådan var det. Det er måske meget godt med en lille pause fra kameraet:)
Men under alle omstændigheder kan jeg jo alligevel ikke lade vær med i det mindste at skrive hvad vi fik.

Til forret fik vi en "Krabbecocktail med wasabicreme, avocado & brøndkarse", som var flot anrettet i høje cocktailglas. Det var faktisk en udemærket starter som smagte ganske godt, selvom jeg lidt manglede en skive citron, og synes det var lidt svært at få det sidste med fra bunden af det spidse glas. Det var nogen rigtig gode mundfulde man fik med den krydrede wasabicreme, og selvom det var en meget lille portion var den rigtig god.

Til hovedret fik vi "Grillet økologisk laks på jordskokke flan med krydderurter, dampet grøntsager & sauce beurre blanc". Den blev serveret på store varme tallerkner, og laksen var rigtig godt tilberedt. Der var en lille smule revet dampede gulerod på toppen af flannen og dampede spinat ved siden af. Det var en meget fint anrettet ret. Jeg manglede bare en lille smule kulhydrater til, i form af nogen kartofler måske eller noget andet som lige kunne bidrage til mæthedsgraden. Jordskokkeflannen var også lidt skuffende, da den havde en konsistens som en omelet og smagte faktisk også som en. Så hvis jeg ikke vidste, hvad menuen bestod af, ville jeg aldrig have gættet på noget i nærheden af jordskok. Men alt i alt var det en god hovedret, men som slet ikke mættede.

Til slut fik vi en dessert "Sorbet af blodappelsin" ved siden af noget der lignede to små vandbakkelser/ småkager/ Petit Fours. Selvom sorbeten smagte godt, var desserten lidt af en skuffelse, og jeg synes det var meget let sluppet bare at servere en is, uden rigtig at gøre noget specielt udover.

Alt i alt var det en rigtig hyggelig aften, med rigtig god stemning og god betjening. man skulle ikke vente længe for at få sin mad og tjenerne var søde. Maden var dog ikke noget at råbe hurra for ca. 3 stjerne hvis man skulle bedømme:)

Tuesday, 15 February 2011

Pølsehorn!


I dag var jeg i frederiksbergcenteret for at shoppe efter et par graviditetsjeans, da mine jeans er begyndt at genere mig (Ja, jeg har endelig fået en lille mave:)). I centeret er der en føtex, og dens bager vender ud mod alle butikkerne og sender fantastiske dufte ud i det store center, for at tiltrække kunder som mig:) Men der er én bestemt duft der altid tiltrækker mig i deres bager, nemlig pølsehorn! Det dufter simpelthen bare så godt, og man bliver rigtig lækkersulten. Hver gang jeg skal shoppe der, ender det altid med, at jeg kommer hjem og skal bage nogen pølsehorn selv, og sådan var det også i dag, selvom jeg har travlt med at nå det hele. Vi skal nemlig i Imperial og se Tourist, men så må jeg jo bare spise dem der:) rigtig hyggeligt, friske-hjemmebagte pølsehorn! De andre bliver nok jalous:)

Opskriften kommer når jeg er tilbage:) Fortsæt god aften allesammen.

Det skal man bruge (ca. 32 "små" pølsehorn):
2,5dl vand
50g gær
50g smeltet smør
1 tsk salt
1 tsk sukker
450g mel
æg til pensling

Pølser

1. Brug en stor skål til at røre gæren ud i lunken vand tilsat salt, sukker og smeltet smør. Tilsæt melen lidt efter lidt indtil du har en fast dej. Ælt den godt i gennem og dæk den til men en ren frysepose og et viskestykke, så al luft udebliver. Lad den hæve 1/2 time.

2. Slå luften ud af dejen og del den i 4 lige store boller. Lad dem hæve i yderligere15 min.

3. Rul bollerne ud til flade "pandekager" og skær den ud som en pizza i 8 lige store stykker.

4. Skær evt pølserne i halve. Læg en pølse på hver af de 8 stykker på den bredeste ende og rul langsomt dejen rundt om pølsen som en giffel. Pensl med æg.

5. Bag i ovnen i midterste rille på 250 grader (ikke varmluft) i 20-30 min.

Velbekommen!

Monday, 14 February 2011

Fuldkornslasagne m. kylling og spinat

Valentines-middagen blev til en lækker kyllingelasagne lavet på fuldkornslasagneplader, kyllingeinderfilletter, spinat, forskellige grøntsager og bechamelsauce. I en rigtig lasagne skal man ikke være nærig med osten og den skal helst være rigtig saftig. Så brug rigelig med ost, bechamel og lav en rigtig god tomatsauce. Den her blev i hvertfald en rigtig bombe man nok ikke skal spise hver dag:) Jeg serverede den med en frisk og syrlig salat, lavet af salatblade, cherrytomater, lækre græske kalamata oliven, og en citron-olivenolie-hvidløgsdressing.

Det skal man bruge (4 personer):

1 pakke fuldkornslasagneplader

Kyllinge/tomatsauce:
500g kyllingeinderfilletter (eller bryst) skåret i skrimler
1 stort eller 2 små løg (hakket)
2 store fed hvidløg (hakket)
1 perberfrugt (halv gul og halv rød)
ca. 5 champignoner (hakket)
2 gulerødder (revet)
5 frosne kugler helbladet spinat (optøet)
1 dåse hakkede tomater
ca. 250 ml vand
1 tern maggi kyllingeboullion
Salt og peber
en håndfuld krydderurter (oregano, timian og basilikum)

(oste)Bechamelsauce:
1 spsk smør
1 spsk mel
ca. 0,5l halvt madlavningsfløde halvt mælk
et drys (ca. 2 spsk) revet mozzarellaost
1 tsk revet muskat
salt og peber

revet mozzarellaost
lidt ekstra madlavningsfløde

1. Steg kyllingestrimlerne til de er gennemstegt. Tilsæt de hakkede løg og svits yderligere et par minutter. Tilsæt hvidløg og svits et par minutter mere.

2. Tilsæt de revne gulerødder, champignoner og peberfrugt og svits med i ca. 5 min. Tilsæt nu de hakkede tomater, vand og boullion samt krydderier og bring det saucen i kog, og lad den derefter stå og småsimre ved lav varme mens du laver bechamelsaucen.

3. Smørret smeltes i en kasserolle. Melet røres i, og der røres forsat rundt et lille minuts tid (melet afbages). Tilsæt mælk/fløde lidt ad gangen, idet saucen efter hver tilsætning piskes godt blank. Når saucen er kogt igennem et par minutter, smages den til med salt, peber, revet muskatnød og ost.

4. Nu skal lasagne'en bygges. Kom lidt af tomatsaucen i bunden af en bradepande. Kom et lag lasagneplader nederst. Kom dernæst kyllinge/tomatsauce over og spred lidt spinat henover. Kom bechamelsauce og revet ost over som det sidste. Læg nu endnu et lag lasagneplader og gentag indtil du ikke har mere af hverken bechamel, kyllingesauce eller plader.

5. Bag i ovnen ved 250 grader- ikke varmluft, i 20-30 min.

6. Server en frisk salat til. Velbekommen:)

Sunday, 13 February 2011

Søndagscookies m. abrikos, tranebær, nødder og havre


Hvad kan gøre en grå og kedelig søndag munter og hyggelig? Bageværk! Duften af nybagte cookies eller lækker kage. Jeg biksede lige en blanding cookies sammen på under 15 min.og det var det hele værd. Mums (selvom de fik en anelse for meget).

Det skal man bruge:
100g hakkede tørrede abrikoser
100g hvedemel (gerne fuldkorn)
75g grove havregryn
50g rosiner og tranebær
75g hakkede hasselnødder (eller andre nødder)
130g smør
100g brunfarin
3 spsk honning

1. Bland de hakkede abrikoser, mel, havregryn, nødder og rosiner/tranbær sammen i en skål.
2. Smelt smør, brunfarin og honing i en kaserole, og bland det hele sammen i skålen.
3. Lav toppe med en spiseske på en bagepapirsbelagt bageplade. Sørg for at der er lidt afstand mellem dem. Tryk dem lidt på toppen med bagenden af skeen.
4. Bag dem i midterste rille i ovnen på 200 grader i 15 min til de er gyldne.

Saturday, 12 February 2011

Gulerodskage m. creamfrosting

 

Her hos mine forældre står den altid på noget lækkert efter aftensmaden om aftenen. Og i dag var det min lillesøster Mona på 13 år, der valgte at lave en lækker gulerodkage til os. Det var virkelig en lækker mundfuld, som var en gennemført sammensætning af den lidt syrlige cream og den krydderet kage. Opskriften er helt sikker værd at prøve. Jeg nåede lige at få et billede inden den var helt forsvundet:)

Det skal man bruge:
350 g blødt smør
350 g brun farin (ca. 3¼ dl)
5 æg
350g hvedemel (ca. 3¼ dl)
3 tsk stødt kanel
3 tsk bagepulver
7,5 fintrevne gulerødder (ca. 450 g)
100g hakkede valnøddekerner
2,5 dl rosiner

Creamfrosting
300g flødeost
75 g flormelis (ca. 1,5 dl)
3 tsk fintrevet citronskal
3 tsk friskpresset citronsaft
2 tsk vaniliepulver


1. Pisk smør og brun farin godt sammen.
2. Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt mellem hvert æg
3. Bland mel, kanel og bagepulver og bland i æggemassen.
4. Tilsæt de øvrige ingredienser og fordel i en form og bag ca. 30 min ved 200grader.

5. Bland ingredienserne til creamfrostingen og fordel over kagen når den er afkølet. Pynt evt. med flere valnødder og server med en dejlig varm kop urtete:) Velbekommen.

Friday, 11 February 2011

Fiskefrikadeller m. torskerognssalat og grøntsagsfad


I går var min mand et smut forbi fiskehandleren på vej hjem og købte en lækker luksus fiskefarsblanding, med grovhakket laks i. Jeg havde også været forbi min svigermor som bor i vedbæk lige til havnen, hvor en masse fiskekuttere står klar tidligt om morgnen og sælger friskfanget fisk. Hun havde købt en masse torskerogn som hun havde tilberedt ved let kogning. Jeg fik en lille portion med hjem som jeg kunne smage:) I går havde jeg stadig lidt tilbage af torskerognen og valgte at lave en form for remoulade/salat til fiskefrikadellerne. Derudover skulle der også være lidt grøntsager til, og det blev til et grøntsagsfad med kartofler, bønner, tomater og grønne oliven, som jeg blev inspireret af fra en af Jamie Olivers udsendelser fra "the naked chef". Jeg har et stort glas hjemmelavet/presset oliven fra mine bedsteforældres olivenplantage i Libanon. Dem er jeg helt vild med, men ellers kan man købe oliven de fleste steder. Jeg anbefalder helt sikkert dem med sten i. Hvis man presser lidt på dem med en stor køkkenkniv, kan man meget let pile stenen fra.

Det skal man bruge:

Fiskefars (så meget man kan spise) ca. 400g til 2 personer

Grøntsagsfad:
kartofler til 2 (kogt i letsaltet vand til de er halvt møre)
bønner dampet i kogt vand i 5 min.
cherrytomater
1 lille løg
1 håndfuld oliven (uden sten)
rigelig olivenolie
salt og peber

Torskerognremoulade:
1/2 kogt torskerogn
1 stor syltet drueagurk (hakket fint)
1/4 frisk agurk (revet meget fint, uden væde)
en håndfuld syltet asiers (hakket fint)
1 spsk revet løg
en god håndfuld hakket frisk dild og persille
3 -4 spsk græsk yogurt eller cremefraiche
1 spsk mayonaise
salt og peber

1. Vend alle grøntsagerne med hinanden og krydder med salt og peber og vend med rigelig olivenolie. Tilberedes i ovnen ved 200grader varmluft i ca. 20 min.

2. Imens formes farsen til fiskefrikadeller og steges i lidt olie og smør ved svag varme til de er gennemstegte.

3. Fjern torskerognshinden fra torskerognen og bland den med alle de andre ingredienser til en næsten ensartet dressing. Smag til med salt og peber.

Velbekommen!

Monday, 7 February 2011

Teaparty chokolade cupcakes m. hindbærfrosting


To gange har min barndomsveninde holdt en old-fashion engelsk tea party hos hende for en gruppe piger, deriblandt mig selv, som elsker cupcakes, minced pies, sandwiches, te og alt hvad der ellers høre med til en engelsk komsammen. Til den første af disse teselskaber lavede hun en rigtig lækker chokolade cupcake men butter cream frosting. Den smagte bare herligt af alt hvad man kan ønske sig af en rigtig chokolade kage. I dag i anledning af min mands fødselsadag valgte jeg at lave min egen lille udgave af den, hvor jeg bl.a tilføjede ekstra mandler og chokolade stykker. Jeg skiftede også butter cream ud med en hindbærfrosting. Det blev en rigtig lækker kombination:)
Kig eventuelt nærmere på min venindes for nyligt oprettet blog, hvor hun laver nogen fantastiske illustrationer, som en del af hendes freelance arbejde.


Det skal man bruge (ca. 24 stk):

225g smør
220g sukker
200g brunfarin
4 store æg
275g kærnemælk
220g mel
1,5 tsk. bagepulver
1,5 tsk vanilie
250 g smeltet mørk chokolade
50g mandler (kan undværes)
50g hakket mørk chokolade (kan undværes)

Hindbærfrosting (til ca. 12 stk):

1 lille håndfuld hindbær
150 g flødeost
1 spsk smør
1 tsk vanilie
2 spsk flourmelis

1. Pisk smør, sukker og brunfarin til en ensartet masse.

2. Tilsæt æggene et ad gangen under kraftig omrøring.

3. Tilsæt kærnemælken og pisk yderligere.

4. Bland mel med vanilie og bagepulver og tilsæt lidt ad gangen under omrøring.

5. Vend til sidst de hakkede mandler og chokolade i dejen og fordel i muffinforme

Bag i ca. 15-20 min ved 200grader -ikke varmluft.

Pisk alle ingredienserne til frosting og fordel ca. en spsk på hver cupcake efter de er afkølet. Pynt evt. med et hindbær til ekstra fryd for øjet:)

Velbekommen!

Sunday, 6 February 2011

Små laksebidder m. philly og agurk


De her små godbidder blev jeg inspireret af fra min veninde Lou, da jeg var til hendes fødselsdag i går. Det var nogle små bidder til velkomstdrinkene og det var bare så lækkert. I dag var vi inviteret hjem til min svigermor til frokost for at fejre min mands fødselsdag. Jeg havde sagt at jeg ville tage noget sushi med, så vi kunne få lidt forskelligt. Jeg kom så alt for sent hjem fra arbejde så jeg blev nødt til at finde på noget andet der ikke ville tage så lang tid og tænkte med det samme på de små godbidder fra i går. De er simple men rigtig gode.

Det skal man bruge:

røget laks
skiver af rugbrød (afhængigt af hvor meget man vil lave)
philladelphia med krydderurter
agurk
dild

1. Rugbrødsskårpen skæres fra og skiverne skæres i firkantede mundrette stykker. De kommer på en bageplade i midten af ovnen hvor de ristes på 200 grader (ikke varmluft) i cirka 10 min til de er sprøde. Køles lidt.

2. Smør philly på de ristede rugbrøds stykker.

3. Kom tynde skiver af agurk på og derefter stykker af laks.

4. Pynt til sidst med lidt philly på toppen og dild. (Kom evt. lidt philly i en frysepose og skær et lille hul i dens hjørne (ala sprøjtepose)).

Velbekommen!

Til dessert havde min mand bestilt min mors famøse cheesecake som han er helt vild med. Den blev også guffet med stor nydelse.

Wednesday, 2 February 2011

Ægte Libanesisk Humus


Humus er også en af de libanesiske klassikere som er blevet verdenskendt og elsket. Den smager også bare super godt og kan bruges i mange kombinationer; f.eks som dip, tilbehør til kød, som ekstra smag i en sandwich osv.... Her er opskriften på en delikant og lækker cremet hjemmelavet en som man bare må afprøve. I opskriften bruger jeg kikærter på dåse, da tørrede kikærter kræver længere tid at forarbejde. De skal lægges i blød i rigelig vand fra dagen før og koges godt til de bliver bløde. 
Det skal man bruge:

1 dåse hele kikærter*
saften fra 1/2 citron
1 fed hvidløg
2 spsk Tahine**
1 spsk græsk yogurt
1 spsk olivenolie
1 tsk salt

1. Hak først hvidløget fint i en foodprocessor.

2. Hæld vandet fra kikærterne og tilsæt dem til hvidløget. tænd endnu engang for foodprocessoren til kikærterne også er finthakkede.

3. Tilsæt nu resten af ingredienserne og bland det hele i processoren indtil det bliver til en ensartet cremet masse. Hvis humusen bliver for tyk kan man tilsætte lidt mere yogurt. Hvis den bliver for tynd tilsættes lidt flere kikærter. Det man man gøre som man synes. 

Server humusen i en dyp skål. Lav et lille hul i midten og fyld dette med olivenolie Server med frisk arabisk durumbrød. Velbekommen:)

* Kikærterne fås i samtlige grønthandlere eller delikatesebutikker.
** Tahine er en pasta lavet af sesamolie, som ligeledes fås hos samtlige arabiske grønthandlere. Tahine er en afgørende ingrediens i humus og kan ikke undlades.

Oksemørbrad m. fyld af svampe, svesker og fetaost

Mere fra vores nytårsmenu...Her valgte vi at lave to forskellige hovedretter, hvor den ene var arabisk. Kæmpe risfad med kød og lækre krydderier overpyntet med ovnstegt kylling og ristet nødder. Man siger, at det også er vigtigt at øjnene bliver mætte når man ser, og mon ikk de gør med sådan et fad:)

Til denne ret man enten stege kylling i ovnen og anrette den ovenpå risene som vist på billedet, eller også kan man koge en kyllin, pille den, og anrette den ovenpå risene med nødderne ovenpå. Til den første løsning bliver man nødt til at bruge maggi-boullion-terninger til at krydre risne, til den anden løsning kan man bruge boullionen fra den kogte kylling. Jeg foretrækker faktisk en blanding af de to, nemlig hvor jeg ovnsteger noget af kyllingen og laver en hønsefond ud af en del af den som jeg ikke steger. Men det gør man som man har lyst til.
Opskrift til ca. 4 personer:
100-200g hakket oksekød (jo mere oksekød jo mere gavmild er man:))
1 tsk muskat
1 tsk kanel
1 tsk sort peber
salt

1 kop ris (Jeg bruger pakistanske Blue Diamond ris, som er halvt parboiled, de er super da de ikke klistrer og kornene er smukke lange)
1,5 kop hønsefond*

en god håndfuld usaltet blandede nødder (smuttede mandler, cashew, pinjekerner, pistacie)

1. Læg risne i blød i rigeligt med vand i minimum 1/2 time.

2. Steg oksekødet i en tykbundet slip-let gryde og krydr med alle krydderierne samt smag til med salt.

3. Vask risne grundigt over flere gange til vandet fra dem bliver helt klart.**

4. Tilsæt risne kødblandingen og rør det hele godt sammen. Tilføj hønsefonden og lad risne koge op. Skru ned for varmen og kom låg på gryden og lad den stå ved svag varme indtil al vandet er fordampet (ca. 20 min). 

Velbekomme:)

* Når man laver en hønsefond er det vigtig at bruge kylling med ben og skin, da al smag stortset kommer fra dem. Kog kyllingen op i rigeligt med vand og skum af. Tilsæt derefter laubærblade, et par hele kardemomme- og nellikkefrø, salt og et stort løg skåret i grove både og lad kyllingen koge indtil den er blevet mør. Så simpelt er det at lave en smagfuld fond:)
**Grunden til man vasker indtil risnes vand er blevet klart er, at man på den måde har skyllet det meste af stivelsen væk og på den måde får lækre løse ris der ikke klistre.

Den anden hovedret var også en sikker vinder; oksemørbrad fyldt med en blanding af svampe, svesker, og fetaost, krydret med persille, timian og hvidløg. Serverede også denne på et stort fad anrettet med ovnbagte kartofler og sovs.

Marinerede Tigerrejer m. avocado og mango


Denne her rejecocktail var vores forret til nytår, som snart er ved at være meget lang tid siden. Vi var 20 mennekser så det skulle være noget praktisk, luksuriøst og samtidig hurtigt at lave. Så jeg valgte en at lave en klassikker på min egen måde. Jeg synes det var rigeligt med 4 store tigerrejer til hver, og på den måde kan man regne ud hvor meget man skal købe af ingredienser til det antal personer man laver den til. Server den med en skive brød.

Det skal man bruge til 4 per.:

16 Black tigerrejer (ikke de lyserøde kogte)

Marinade:
3 fed hvidløg hakket på langs
4 spsk soja
citronsaft fra en 1/2 citron
1 spsk avocadoolie (eller alm. olie)
1 knivspids frisk chili (hakket meget fint)
salt og hvidpeber

1 moden avocado
1 moden mango
Begge skåret i lidt tykkere strimler
Spinatblade eller blandet grøn salat.

Dressing:
Et par stilke hakket frisk basilikum
2 spsk citronsaft
2 spsk olivenolie
1 spsk sød chilisauce (kan undlades)

1. Mariner rejerne i en skål med alle ingredienserne for marinaden et par timer inden servering.

2. Anret en bund af spinatblade, mango og avocoda lige inden forretten skal serveres.

3. Steg de marinerede rejer ved høj varme et par minutter til de er lyserøde. Lad vær med at overstege dem, da de meget hurtigt bliver alt for seje.

4. Anret nu med 4 stk rejer på vær tallerken og hæld ca. 1 spsk dressing udover før servering. Server med frisk brød til.

Velbekommen:)

Tuesday, 1 February 2011

Små bærfristelser m. hvid chokolade (glutenfri)


Jeg er sikker på, at de her muffins er nogle af de mest saftige og lækre muffins man kan tænke sig at smage. Ikke nok med det, så er de lavet helt uden mel og med en masse saftige bær, som man selvfølgelig selv kan variere med i forhold til årstiden. Jeg valgte en blandning af blandede frosne bær (ellers friske), men undlod at komme jordbærene i, da jeg helst ville have de syrlige bær, som kan opveje den søde hvide chokolade.

Det skal du bruge til 12-15 stk:

250g marcipan
3 spsk maizena
3 æg
1 dl sukker
200g bær
75g hvid chokolade
1/2 vaniliestang

1. Hvis man bruger frosne bær, tø dem op og si væsken fra.

2. Pisk revet marcipan, æg, sukker, vanilije og maizena til en hvid og tyk masse.

3. Vend bærene og den hakkede chokolade let i dejen og fordel dem i smurte silikoneforme. Hvis man ikke har silikoneforme kan man bruge alm. papirsforme, men brug dobbeltlag af dem så dejen ikke flyder ud over.

4. Bag dem i 12-14 min på 220grader- ikke varmluft.

Velbekommen:)